7/7 ordning økonomi – reglerne for udgifter og børne- og ungeydelse

7/7 ordning økonomi

7/7 ordning økonomi. Hvem skal betale hvad i en deleordning? Kan man forlange, at samværsforælderen skal betale børnebidrag i en 7/7-ordning? Og hvem får børne- og ungeydelsen fra staten? Og bliver reglerne ændret, så børne- og ungeydelsen skal deles? Hvis, ja, hvornår?

Læs alle svarene længere nede i denne artikel.

Har du brug for mere hjælp efter at have læst artiklen, kan du få hjælp som medlem af Familieregler.dk. Læs mere om medlemskabet her.

Læs hele artiklen herunder.

 

7/7 ordning økonomi

7/7-ordning vil sige, at barnet er 7 nætter hos den ene af jer og 7 nætter hos den anden. Man tæller kun nætterne – ikke dagssamvær uden overnatninger. 7/7-ordning kaldes også af mange for ‘deleordning‘.

Mange forældre er i tvivl om reglerne for økonomi i en 7/7-ordning.

Hvem skal betale hvad? Hvad skal hver forælder står for? Hvad har man generelt hver især af rettigheder og pligter i forhold til det økonomiske? Der kan nemlig desværre let opstå konflikter omkring betaling af udgifter – også i en deleordning.

Det afgørende er, om der betales børnebidrag eller ej.

Hvem der skal betale hvad i en 7/7 ordning afhænger af, om der betales børnebidrag eller ej.

Hvis samværsforælderen ikke betaler børnebidrag skal samværsforælderen overholde sin forsørgelsespligt ved at betale ca. ligeligt til barnets forsørgelsesudgifter. Hvis samværsforælderen ikke gør dette, kan det bopælsforælderen starte sag om afgørelse om betaling af børnebidrag hos Familieretshuset, hvilket du kan læse mere om i vores e-bog “Børnebidrag og udgifter“.

Hvis samværsforælderen betaler børnebidrag kan samværsforælderen ikke pålægges at skulle betale andet end det, der relaterer sig til samværet samt det, samværsforælderen indvilliger direkte eller indirekte i at betale.

 

Børnepenge, børnebidrag, børnecheck – husk, der er forskel

Mange forældre kan rode lidt rundt i de forskellige ord og begreber.

Du skal dog huske på, at der er forskel på ordene børnepenge, børnebidrag, børnecheck, børne- og ungeydelsen osv.

Børnebidrag er det bidrag, samværsforælderen kan pålægges at skulle betale, hvis samværsforælderen ikke opfylder sin forsørgelsespligt efter børnebidragslovens § 13, eller hvis der ikke er fælles forældremyndighed.

Hvis der ikke betales børnebidrag, skal samværsforælderen opfylde sin forsørgelsespligt ved at betale ca. ligeligt til barnets daglige forsørgelse.

Børne- og ungeydelsen er en ydelse fra staten til den forælder, barnet har bopæl hos. Børne- og ungeydelsen kaldes i flæng også for børnechecken, børnepenge eller lignende.

Det er blot vigtigt at huske på, at der er forskel på de to ord: det ene er et bidrag samværsforælderen under visse omstændigheder kan pålægges at skulle betale – det andet er en ydelse fra staten, som bopælsforælderen efter CPR-loven får.

 

 

Hvad skal samværsforælderen betale af udgifter?

Hvis samværsforælderen betaler børnebidrag, kan denne forælder ikke pålægges at skulle betalere andet end:

  • det, der relaterer sig til samværet (kost under samvær, bleer under samvær, legetøj hos samværsforælderen, udflugter under samværet osv.)
  • det, samværsforælderen indvilliger direkte eller indirekte i at betale (fx hvis samværsforælder går med til betaling af udgifter til privatskole)

Hvis der betales børnebidrag kan samværsforælderen desuden ikke pålægges at skulle betale:

  • passende tøj til årstiden til barnet (bopælsforælderen skal også sørge for tøjet under samvær)
  • receptpligtig medicin til barnet under samværet

Tøj til årstiden og receptpligtig medicin er nemlig en del af forsørgelsespligten. Og hvis samværsforælderen betaler børnebidrag opfylder denne forælder sin forsørgelsespligt ved at betale bidraget.

Dette er udgangspunktet og er en konkret vurdering i den enkelte sag.

Derfor skal samværsforælderen blot betale for visse udgifter under samværet (kost under samvær, legetøj hos denne forælder osv.).

Hvis der ikke betales børnebidrag skal samværsforælderen betale til barnets daglige forsørgelse og kan ikke kræve, bopælsforælderen betaler ovenstående.

Betaler samværsforælderen ikke til barnets daglige forsørgelse efter en konkret vurdering, kan bopælsforælderen søge om børnebidrag via afgørelse fra Familieretshuset. I en sådan sag vil det normalt forudsættes, at modtageren af børne- og ungeydelsen betaler lidt mere til barnets forsørgelse end den anden, og det vil derfor ikke være en ‘krone for krone’-vurdering, hvilket du kan læse meget mere om i e-bogen “Børnebidrag og udgifter“.

Læs også vores artikel: “Hvad skal bopælsforælderen sørge for?“.

 

Hvem får børne- og ungeydelsen i en 7/7 ordning?

Mange spørger, hvem der så få børne- og ungeydelsen – altså børnepengene fra staten.

Som reglerne er lige nu, er det den forælder, der har barnets folkeregisteradresse efter CPR-loven, der som udgangspunkt får udbetalt børne- og ungeydelsen.

Efter CPR-lovens § 8 er det den forælder, hvor barnet opholder sig mest, der får registreret folkeregisteradressen.

Den forælder, der har barnets folkeregisteradresse efter CPR-loven, får som udgangspunkt de økonomiske fordele, der følger med dette, herunder udbetaling af børne- og ungeydelsen.

 

Hvis barnet er lige meget hvert sted, og der er enighed

Hvis barnet er præcis lige meget hvert sted, og er der fælles forældremyndighed, kan kommunen registrere folkeregisteradressen hos den forælder, som begge forældre er enige om skal have barnets folkeregisteradresse.

Når det nævnes, at barnet skal være præcis lige meget hvert sted, skal det forstås bogstavelig talt – også selvom der er aftale om 7/7-ordning. Her kan kommunen kræve, at forældrene laver afkrydsningsskema ud fra, hvor barnet har sovet.

Hvis den ene forælder fx ikke overholdt aftalen om 7/7 kan det derfor resultere i, at denne forælder i sidste ende får barnets folkeregisteradresse efter CPR-loven.

Men husk, at der er forskel på at være bopælsforælder efter CPR-loven og forældreansvarsloven.

Hvis barnet er præcis lige meget hvert sted, skal enigheden kunne dokumenteres over for kommunen. Det kan være ved at erklære sig enige over for kommunen, men kan også være ved dokumentation i form af:

  • fremvise retsforlig om barnets bopæl,
  • indgåelse af en aftale om barnets bopæl i Statsforvaltningen/Familieretshuset,
  • aftale om barnets bopæl med tvangsfuldbyrdelsesklausul,
  • eller hvis den ene forælder over for Statsforvaltningen/Familieretshuset har accepteret at være samværsforælderen

Husk, at hvis der er tale om enighed efter disse regler, vil barnet kun kunne få folkeregisteradresse fra den dato, hvor man blev enige (fx datoen for dom i retten eller lignende).

 

Hvis barnet er lige meget hvert sted, men der ikke er enighed

Hvis barnet er lige meget hvert sted, og der er fælles forældremyndighed, men forældrene ikke er enige om, hvem der skal have barnets folkeregisteradresse, får den forælder, der er bopælsforælder i medfør af forældreansvarsloven registreret barnets bopæl.

Det vil normalt være ved afgørelse om bopælsforælder efter forældreansvarsloven via retssag.

Forvirret? Meld dig ind som medlem hos Familieregler.dk og få hjælp.

 

Hvis barnet er lige meget hvert sted, og der ikke er enighed, og der ikke har været retssag

Er du i denne situation:

  • barnet er præcis lige meget hvert sted, og
  • I har fælles forældremyndighed, og
  • I er ikke enige og har ikke været enige om, hvem der skal have folkeregisteradressen, og
  • der har ikke været nogen retssag om, hvem der skal være bopælsforælder efter forældreansvarsloven

Så vil barnet normalt få registreret adresse på den adresse barnet havde, før uenigheden opstod, hvis en af forældrene stadig har adresse på denne.

Er ingen af disse adresse barnets nuværende adresse kan barnet i sidste ende registreres med bopæl i kommunen, men som fraflyttet den tidligere adresse, indtil der er taget stilling til spørgsmål om bopælsforælder efter forældreansvarsloven, eller er opnås enighed om registreringen af folkeregisteradressen.

 

Forskellen på folkeregisteradresse og bopælsforælder

Det er værd at være opmærksom på, at der er forskel på at være bopælsforælder efter CPR-loven (folkeregisteradressen) og bopælsforælder efter forældreansvarsloven.

Der kan tænkes at være en situation, hvor der fx er en 6/8-ordning, men det er aftalt, at den forælder, der har barnet i 6 nætter skal være bopælsforælder efter forældreansvarsloven.

Barnet er dog reelt mest hos den anden forælder (8 nætter på en 14-dages periode), og derfor får den forælder, der har barnet mest barnets folkeregisteradresse og de medfølgende økonomiske fordele.

En dommer vil dog altid træffe afgørelse om, at den forælder, der har barnet mest skal være bopælsforælderen efter forældreansvarsloven.

Der står nemlig bl.a. i forældreansvarsvejledningens punkt 5.1.1.:

Der gælder ingen begrænsninger i forhold til, hvilken samværsordning der kan fastsættes, så længe samværsordningen er bedst for barnet. Der kan dog ikke fastsættes samvær i et omfang, der overstiger den tid, som barnet opholder sig hos bopælsforælderen. “

I dette ligger det indforstået, at hverken Familieretshuset eller en dommer i retten kan fastsætte samvær mere end den tid, hvor barnet opholder sig hos bopælsforælderen. Bopælsforælderen kan derfor i en eventuel sag aldrig have mindre samvær end samværsforælderen.

Grunden til, det er vigtigt, er, at bopælsforælderen efter forældreansvarsloven har forskellige rettigheder efter forældreansvarsloven. Bopælsforælderen efter CPR-loven – det vil sige forælderen med registreret folkeregisteradresse – har som udgangspunkt (på nuværende tidspunkt) ret til de forskellige økonomiske ydelser herunder børne- og ungeydelsen.

Det er dog i teorien muligt at aftale, hvis forældrene selv indbyrdes kan aftale dette – ligesom forældrene også kan aftale delt bopæl, uanset samværets omfang.

 

Deling af børne- og ungeydelse

I forbindelse med den nye skilsmissereform, der fik virkning d. 1. april 2019, var der tale om, at reglerne skulle ændres, så det fremover var muligt at dele børne- og ungeydelsen ligeligt blandt visse forældre.

Helt specifikt var der tale om forældre med en vis samværsordning og med fælles forældremyndighed fra år 2020 ville få delt børnechecken/børne- og ungeydelsen fra staten.

Reglerne om udbetaling børne- og ungeydelsen hører dog inde under Skatteministeriet, og det var kun de nye skilsmisseregler under Børne- og Socialministeriet (reglerne om Familieretshuset, delt bopæl, refleksionsperioden osv.), der nåede at få virkning pr. 1. april 2019.

Med andre ord nåede reglerne om deling af børne- og ungeydelsen ikke at blive vedtaget før valget.

Reglerne om deling af børne- og ungeydelsen nåede ikke at blive endeligt vedtaget før valget.

Der er nu kommet ny regering, og det er i skrivende stund ikke endeligt, om det stadig er planen, at børne- og ungeydelsen skal deles.

Derfor afventes der stadig – det er ikke endeligt i skrivende stund, at børnechecken (børne- og ungeydelsen) skal deles. Læs mere om dette i vores artikel “Deling af børnepenge 2019 eller 2020?

Du vil selvfølgelig løbende kunne få besked om eventuelle ændringer som medlem af Familieregler.dk. Læs mere om medlemskabet her.

 

 

Brug for mere hjælp til regler for 7/7 ordning økonomi?

Har du brug for mere hjælp?

Som medlem af Familieregler.dk får du flere fordele som skilsmisseforælder eller relateret til skilsmisseforælder.

Du får bl.a. følgende fordele:

Og meget mere.

Du kan læse mere om medlemskabet og melde dig ind her:

 

 

Skrevet af Alexander
Alexander er uddannet jurist/cand.jur. og er rådgiver på Familieregler.dk.