Bopælsforældre – læs om rettigheder, pligter og regler

Bopælsforældre Familieregler.dk

Bopælsforældre – hvad har bopælsforælderen af pligter? Hvad skal bopælsforælderen sørge for? Og hvad skal samværsforælder betale? Hvad er bopælsforældre rettigheder i forhold til skole? Og hvordan er folkeregisteradresse regler kort fortalt?

Det og meget mere kan du læse om i denne artikel.

Har du brug for mere hjælp til regler for bopælsforælderen, så meld dig ind som medlem hos Familieregler.dk. Læs mere om medlemskabet her.

Læs hele artiklen herunder.

 

Hvad er bopælsforælder?

Lad os starte med at se på, hvad er bopælsforælder overhoved.

Bopælsforælderen efter forældreansvarslovens § 3 er den forælder, der har barnets bopæl hos sig. Der står nemlig følgende i forældreansvarslovens § 3:

“… Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være.”

Som det fremgår af denne paragraf, kan denne forælder træffe afgørelse om nogle særlige forhold. Denne forælder har nemlig særlige rettigheder i forhold til den anden forælder. Bopælsforælderen kan for eksempel bestemme, hvilken institution barnet skal gå på.

Det er derfor ikke helt ligegyldigt, hvem der er bopælsforælder.

Den forælder, der ikke er bopælsforælderen, kaldes for ‘samværsforælder’.

Se videoen herunder, der forklarer om bopælsforældre reglerne (varer 2:32):

(Artiklen fortsætter under videoen…)

Men hvad så med de nye skilsmisseregler?

Siden 1. april 2019 har det med de nye skilsmisseregler været muligt at få det, man kalder for delt bopæl. I vil have delt bopæl i de første 3 måneder efter, at I er gået fra hinanden. Disse 3 måneder kaldes for refleksionsperioden. I kan også aftale delt bopæl, men det kræver enighed.

Delt bopæl betyder i praksis, at I begge vil være bopælsforældre. Med delt bopæl skal I derfor begge være enige om overordnede forhold i barnets daglige liv.

Men hvad bestemmer bopælsforælderen mere specifikt?

 

 

Hvad bestemmer bopælsforældre?

Bopælsforældre kan bestemme mere end den anden forælder. De har nemlig nogle ‘særlige’ bopælsforældre rettigheder.

Rettighederne består i, at denne forælder kan bestemme overordnede forhold i barnets daglige liv – uden at skulle være enig med den anden forælder.

Disse rettigheder kan man også kalde for “bopælsforælderrettigheder“.

Hvad bopælsforælderen i øvrigt kan bestemme afhænger desuden af, om forældrene har fælles forældremyndighed, eller bopælsforælderen har eneforældremyndighed. Man kan inddele forældrenes rettigheder i 3 rettigheder:

  1. Forældremyndighedsrettighederne
  2. Bopælsforælderrettighederne
  3. Samværsforælderrettighederne

Hvis der er fælles forældremyndighed, skal I som forældre være enige om flere forhold, end hvis bopælsforælderen havde den fulde forældremyndighed. Så hvad bopælsforælderen kan beslutte alene, afhænger også af, om der er fælles forældremyndighed eller ej.

Hvad I hver især kan bestemme kan illustreres ud fra følgende skema:

Lad os se nærmere på de forskellige rettigheder.

 

 

1. Forældremyndighedsrettigheder

Er du forælder, og vil du gerne vide, hvad du kan bestemme over barnet?

Så skal du først og fremmest finde ud af, om I har:

  1. Fælles forældremyndighed (kaldes også delt forældremyndighed), eller
  2. Den ene af jer har fuld forældremyndighed (kaldes også for eneforældremyndighed)

Hvis I har fælles forældremyndighed, skal I være enige om væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold.

Dette står bl.a. i forældreansvarslovens § 3:

“§ 3. Har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene.”

I forældreansvarsvejledningen er det bl.a. uddybet i punkt 3.1.1., at forældre med fælles forældremyndighed skal være enige om:

  • Generelt forhold, der må anses som så indgribende for barnet, at begge forældre skal være enige herom
  • Flytning af barnets bopæl til udlandet (herunder også Grønland og Færøerne)
  • Hvilken skole barnet skal gå på (indmeldelsen, herunder også valg af videreuddannelse mv.)
  • Valg af skolefritidsordning
  • Hvilken religion barnet skal opvokses med
  • Væsentlige lægelige indgreb (herunder operation og medicinske indgreb)
  • Udstedelse af pas
  • Hvilket navn barnet skal have
  • Om barnet skal gå til en risikobetonet fritidsaktivitet (fx motorsport, dykning, boksning eller lignende)

Dette kaldes også for ‘fælles forældremyndighed rettigheder’. Altså, hvis I som forældre har fælles forældremyndighed, skal I derfor være enige om ovenstående.

Men hvis den ene forælder har den fulde forældremyndighed, kan forældremyndighedsindehaveren tage disse beslutninger alene.

Ovenstående er udgangspunktet. Står beslutningen ikke på listen? Så kan det stadig være en forældremyndighedsrettighed. Hvis der nemlig er tale om forhold “der må anses at være så indgribende for barnet, at begge forældre skal være enige herom“, kan det stadig være en forældremyndighedsrettighed. Det vil være en konkret vurdering.

Husk også på, at forældremyndighed ikke har noget med samværet at gøre (hvor meget barnet skal være hvor). Samværet er en konkret vurdering ud fra, hvad der vil være til barnets bedste, hvilket afgøres af flere forhold såsom fx hvor knyttet barnet er til hver forælder, og hvad der er barnets perspektiv i sagen.

Men hvad kan bopælsforælderen så beslutte uden at skulle være enig med den anden forælder.

 

2. Bopælsforældrerettighederne

Hvad har bopælsforældre af rettigheder?

Bopælsforælderen kan – på egen hånd – bestemme sådan noget som:

  • Direkte omsorg (overordnede forhold vedrørende barnets daglige liv)
  • Hvor barnet skal bo henne, så længe det er i Danmark
  • Valg af daginstitution
  • Om barnet skal gå til børnepsykolog eller have anden børnesagkyndig rådgivning
  • Fritidsaktiviteter (så længe der ikke er tale om risikobetonede fritidsaktiviteter, og der er fælles forældremyndighed)

Dette kan bopælsforælderen altså beslutte alene. Uden at skulle være enig med den anden forælder.

Hvad så hvis bopælsforælderen fx vælger at flytte langt væk?

Mange samværsforældre frygter, at bopælsforælderen flytter til den anden ende af Danmark. For det kan jo selvsagt skabe en del udfordringer i forhold til stadig at bevare en god tilknytning til barnet osv. Så hvad gør man i den situation?

Efter forældreansvarslovens § 18 har bopælsforælderen pligt til at underrette samværsforælderen om flytningen senest 6 uger før. Dermed har bopælsforælderen en chance for at nå at søge om barnets bopæl via en retssag, inden selve flytningen sker.

Nogle mener, at det reelt ikke har nogle konsekvenser, hvis bopælsforælderen ikke overholder denne regel om varsling af flytning. Men faktisk bliver det sanktioneret ‘indirekte’ ved en sag om barnets bopæl, fordi det over for en dommer siger noget om bopælsforælderen, dennes samarbejdsevner og villighed til at overholde reglerne. Dermed bliver det rent faktisk tillagt vægt.

Men hvad har samværsforælderen så af rettigheder? Det kan du læse mere om herunder.

 

3. Samværsforælderrettighederne

Hvilke rettigheder har samværsforælderen så? Hvad er samværsforælder rettigheder?

Samværsforælderen har stadig en række rettigheder. Uanset om der er fælles forældremyndighed eller ej.

Samværsforælderen kan træffe afgørelse om beslutninger direkte relateret til samværet. Det vil fx sige sådan noget:

  • Hvad barnet skal have af kost under samværet
  • Hvem barnet skal lege med under samværet
  • Hvad barnet skal gå til af fritidsaktiviteter under samværet (så længe det ikke er risikobetonet aktivitet, da det kræver enighed med den anden forælder)
  • Hvornår barnet skal i seng under samværet
  • Hvilke udflugter barnet skal på under samværet

Og så videre. Disse beslutninger kan samværsforælderen altså på egen hånd bestemme.

Hvis samværsforælderen har del i forældremyndigheden, kan samværsforælderen selvfølgelig også være med til at bestemme de væsentlige beslutninger i kraft af forældremyndighedsrettighederne (være med til at bestemme barnets navn, valg af skole, forhindre barnet flytter adresse til udlandet osv.).

MEN!

Bopælsforælderen har faktisk en særlig indflydelse på valg af skole. Også selvom det står i loven, at valg af skole kræver enighed, hvis der er fælles forældremyndighed. Det kan du læse mere om herunder.

 

 

Bopælsforældre rettigheder skole

Ved fælles forældremyndighed skal I være enige om skolen.

Så langt så godt. Men hvad så, hvis I ikke kan blive enige?

Så har bopælsforælderen en særlig indflydelse på, hvilken skole barnet kommer til at gå på. Og denne indflydelse er der desværre mange, der ikke kender til, da det ikke bliver beskrevet særlig mange steder.

Hvis I ikke kan blive enige om, hvilken skole barnet skal gå på, bliver det tilmeldt distriktskolen.

Lad os tage et eksempel:

Eksempel: Bopælsforælderen bor i Københavns Kommune, ligesom samværsforælderen gør. Der er fælles forældremyndighed over et barn på 5 år. Bopælsforælderen vælger dog at flytte til Århus.

Samværsforælderen mener, at han/hun er i sin gode ret til at bestemme, at barnet i hvert fald ikke skal gå i skole i Århus, fordi der er fælles forældremyndighed. For med fælles forældremyndighed kræver skolevalg jo enighed, som det fremgår af loven.

Men fordi forældrene ikke kan blive enige, bliver barnet tilmeldt distriktskolen i Århus, da barnet skal starte i skole.

Som du måske kan se i eksemplet ender bopælsforælderen i en sådan situation alligevel med at bestemme, hvor barnet skal gå i skole. Måske ikke lige den skole, som bopælsforælderen helst ville have, men alligevel i det distrikt, hvor bopælsforælderen har bopæl.

Og fordi barnet kun er 5 år har barnet måske ikke nået at få en lige så stor tilknytning til København. Derfor er en eventuel retssag for samværsforælderen om at få barnets bopæl nok ikke lige så god, som hvis barnet havde været 10-11 år og havde en masse kammerater i København, gik til fritidsaktiviteter i København osv.

 

Hvad skal bopælsforælderen sørge for?

Selvom bopælsforælderen har en række rettigheder, skal denne forælder også sørge for en række ting.

Dette kan kaldes for bopælsforældre pligter.

Først og fremmest er bopælsforælderen nærmest til barnet. Det følger jo indirekte af reglerne, at den, der er mest knyttet til barnet, skal være bopælsforælderen. Derfor er det klart, at bopælsforælderen også bør være nærmest til at varetage barnets behov, selvom begge forældre skal dette og begge forældre fx ved fælles forældremyndighed skal være enige om en række beslutninger.

Bopælsforælderen har også – ligesom den anden forælder – en pligt til at forsørge barnet. Dog er bopælsforælderens muligheder for at opfylde denne pligt mere begrænset end samværsforælderens muligheder.

Samværsforælderen kan nemlig opfylde sin forsørgelsespligt på en af disse to måder:

  1. Betale til barnets daglige forsørgelse eller
  2. Betale børnebidrag til bopælsforælderen

Bopælsforælderen kan kun opfylde forsørgelsespligten ved at betale til barnets daglige forsørgelse.

Hvis samværsforælderen ikke betaler til barnets daglige forsørgelse, kan bopælsforælderen starte en sag i Familieretshuset om, at samværsforælderen skal betale børnebidrag.

Hvis samværsforælderen betaler børnebidrag, skal bopælsforælderen bl.a. betale udgifter til:

  • Institution
  • Tøj
  • Lommepenge
  • Forsikringer
  • Fritidsaktiviteter
  • Receptpligtig medicin
  • Buskort eller lignende til barnet

Og lignende udgifter.

Derudover er der også særlige ‘bopælsforældre pligter’.

 

Bopælsforældre pligter

Hvad er bopælsforælderens pligter udover at betale ovenstående udgifter?

Bopælsforældre pligter betyder, at bopælsforælderen også skal stå for følgende under samværet:

  • Passende tøj til årstiden
  • Receptpligtig medicin

Men hvad skal samværsforælderen så betale under samværet? Samværsforælderen kan kun pålægges at betale udgifter relateret til samvær, eller de udgifter, som I aftaler også skal betales af samværsforælderen.

Samværsforælderen skal derfor betale udgifter til:

  • Kost under samværet
  • Udflugter under samværet
  • Legetøj hos samværsforælderen
  • Bleer under samværet

Og lignende. Derudover skal I selv blive enige om, hvordan I betaler udgifter til transport i forbindelse med samværet, da det er et fælles ansvar, og som Familieretshuset kun sjældent kan indblandes i.

Ovenstående er blot nogle eksempler på, hvem der skal betale hvad. Hvis du vil læse mere om bopælsforældre pligter,  udgifter i forbindelse med samvær og hvad samværsforælderen skal betale, kan du læse mere i vores e-bog “Børnebidrag og udgifter”, som du får adgang til som medlem af Familieregler.dk.

 

 

 

Delt bopæl i refleksionsperioden

Hvis I har delt bopæl, gælder der dog andre regler.

For så er der ikke længere nogen ‘samværsforælder’ og ‘bopælsforælder’. Lovgivningsmæssigt forsøger man nemlig at gøre op med disse begreber for at undgå begreber, der betegner a- og b-forældre og diskrimination.

Har I delt bopæl, skal I i stedet være enige om de beslutninger, som bopælsforælderen ellers alene kunne træffe. I skal derfor være enige om de “overordnede forhold vedrørende barnets daglige liv” efter forældreansvarslovens § 3. Dette er det samme som ‘bopælsforældrerettighederne’. Man kan derfor sige, at begge forældre reelt set er bopælsforældre, fordi begge forældre skal være enige om det, som bopælsforælderen førhen kunne beslutte alene.

I vil have delt bopæl i det, der hedder ‘refleksionsperioden’. Det vil sige de første 3 måneder efter samlivsophøret. I vil fortsætte med at have delt bopæl, indtil I aftaler andet, eller der startes retssag om barnets bopæl.

 

Forskellen på bopælsforælder og folkeregisteradressen

I denne artikel er det også værd at nævne forskellen på bopælsforælder efter forældreansvarsloven og bopælsforælder efter CPR-loven.

For selvom de to love snakker sammen, så gør de alligevel ikke helt. Og det bliver hurtigt lidt forvirrende og lige lovlig juridisk nørdet. Men hold tungen lige i munden, og lad os se på det.

En bopælsforælder kan teknisk set godt være bopælsforælder efter CPR-loven, mens den anden forælder er bopælsforælder efter forældreansvarsloven. Det kan fx være tilfældet, hvor forældrene selv har aftalt, at den ene skal være bopælsforælder, selvom barnet er mere hos den anden forælder.

Som kommentar til dette skal det dog nævnes, at en dommer i familieretten altid vil træffe afgørelse om, at bopælsforælderen skal være den forælder, der ser barnet minimum lige så meget som samværsforælderen.

Men hvad har det så af betydning, hvem der er bopælsforælder efter forældreansvarsloven og CPR-loven?

Forskellen er primært følgende:

  • Bopælsforælder efter forældreansvarsloven har betydning for, hvem der kan bestemme hvad (bopælsforældrerettighederne)
  • Bopælsforælder efter CPR-loven har bl.a. betydning for, hvem der får de sociale ydelser fra staten såsom børne- og ungeydelsen, søge friplads, få ekstra boligsikring osv.

Hvis børnene fx er lige meget hvert sted (fx som 7/7-ordning), og der ikke er taget stilling til, hvem der er bopælsforælderen i retten eller ved aftale, er det afgørende ift. de sociale ydelser fra staten, hvem der har folkeregisteradressen og dermed bopælsforælder efter CPR-lovens regler.

Men hvordan er CPR-lovens regler? Hvordan er reglerne for folkeregisteradresse? Hvem har folkeregisteradressen hvornår? Det kan du læse mere om herunder.

 

Folkeregisteradresse regler

Som skilsmisseforælder støder du ret hurtigt på Borgerservice og din kommune.

De fleste par vælger at flytte hver for sig inden for kort tid efter, at de er blevet enige om at gå fra hinanden. Måske bliver den ene boende, mens den anden flytter et andet sted hen. Eller måske sælges huset, og begge fraflytter. Derfor vil det være naturligt, at minimum den ene – og måske begge –  melder flytning hos kommunen.

Og så kan der opstå tvivl om, hvor skal barnet skal have bopæl. Skal der også meldes flytning for barnet?

Reglerne står i CPR-lovens § 8. Hvis barnet er lige meget hvert sted er reglerne lidt kompliceret. Lad os se på reglerne.

Følgende har indflydelse på, hvor barnet skal have folkeregisteradresse efter CPR-lovens § 8:

    • Hvor opholder barnet sig mest? (CPR-lovens § 8, stk. 1)
    • Hvis barnet opholder sig lige meget hvert sted, så hvem der har forældremyndigheden(CPR-lovens § 8, stk. 2)
    • Hvis barnet opholder sig lige meget hvert sted, og I har fælles forældremyndighed, så hvem har I aftalt skal have barnets bopæl (over for kommunen, retsforlig, afgørelse fra retten, eller aftale fra Statsforvaltningen/Familieretshuset eller lignende) (CPR-lovens § 8, stk. 3)
    • Hvis barnet opholder sig lige meget hvert sted, og I har fælles forældremyndighed, og I ikke er enige om, hvem har I aftalt skal have barnets bopæl, så hvem der er bopælsforælderen efter forældreansvarsloven (CPR-lovens § 8, stk. 4)
    • Hvis barnet opholder sig lige meget hvert sted, og I har fælles forældremyndighed, og I ikke er enige om, hvem har I aftalt skal have barnets bopæl, og I ikke har taget stilling til, hvem der er bopælsforælderen efter forældreansvarsloven, så hvor barnet havde bopæl før uenigheden om flytningen (den, der bliver boende) (CPR-lovens § 8, stk. 4)
    • Hvis barnet opholder sig lige meget hvert sted, og I har fælles forældremyndighed, og I ikke er enige om, hvem har I aftalt skal have barnets bopæl, og I ikke har taget stilling til, hvem der er bopælsforælderen efter forældreansvarsloven, og I begge er fraflyttet, så vil barnet få adresse med bopæl i kommunen, men som fraflyttet den tidligere adresse, indtil der er taget stilling til spørgsmål efter forældreansvarsloven, eller der er enighed mellem forældrene (CPR-lovens § 8, stk. 5)

Det afgørende er ikke midlertidigt fravær fra ophold. Hvis barnet fx er mere hos den ene forælder på grund af sygdom eller ferie og derfor reelt har været mere hos denne forælder, kan Borgerservice godt træffe afgørelse om, at barnet alligevel har bopæl hos den anden, hvis man ikke regner det midlertidige fravær med.

Lad os tage et eksempel på folkeregisteradresse reglerne for skilsmisseforældre:

Eksempel: Far bliver boende i boligen i forbindelse med, at mor og far går fra hinanden. Mor flytter og melder flytning. Barnet er lige meget hvert sted (der er 7/7-ordning). Mor vil gerne have barnets folkeregisteradresse.

Borgerservice vil som udgangspunkt kunne træffe afgørelse om, at barnet har bopæl hos far, da barnet er lige meget hvert sted, og barnet havde bopæl på samme adresse som fars før uenigheden.

Mor skal normalt indgå aftale med far om, at hun skal have barnets folkeregisteradresse, eller hun skal opnå en samværsordning, hvor hun har barnet mest, før hun kan få barnets folkeregisteradresse.

Læs også artiklen: “7/7 ordning økonomi“.

Har du stadig spørgsmål? Så læs med herunder.

 

Brug for mere hjælp til regler for bopælsforældre? ⤵

Har du brug for mere hjælp til reglerne for bopælsforældre?

Så er et medlemskab hos Familieregler.dk måske noget for dig.

Som medlem får du til en fast pris hver måned bl.a. adgang til at:

  • Læse alle vores e-bøger fx “Samvær, forælder rettigheder og bidrag” og “Børnebidrag og udgifter”
  • Skabeloner til fx samværsaftale, børnebidragsaftale og klage over afgørelse fra Familieretshuset
  • Adgang til lukket Facebook-community med ligesindede medlemmer, der måske har stået i samme situation som dig
  • Online foredrag hver uge, hvor du også kan stille spørgsmål til eksperterne
  • Se svar fra vores eksperter i online brevkasse

Og meget mere.

Der er ingen binding, så du kan til enhver tid melde dig ud. Få 14 dages gratis medlemskab her

 

 

 

Skrevet af Alexander
Alexander er uddannet jurist/cand.jur. og er rådgiver på Familieregler.dk.

Skriv et svar.