Delt bopæl – vil du vide mere om regler for delt bopælsadresse? Læs her!

Delt bopæl

Delt bopæl. Hvordan er reglerne for delt bopælsadresse? Hvordan aftaler man det? Og kan man få det på anden måde end ved aftale? Og hvad med de sociale ydelser som fx børne- og ungeydelsen eller boligstøtte, hvis man deler bopælen? 

Det og meget mere kan du læse om i denne artikel.

Har du brug for hjælp, kan du melde dig ind som medlem af Familieregler.dk. Som premium-medlem får du også adgang til skabelonen til aftale om delt bopæl. Læs mere om medlemskab her.

Læs hele artiklen herunder.

Delt bopæl kort fortalt

Siden 1. april 2019 er der kommet nye skilsmisseregler. Med de nye regler er der indført mulighed for ‘delt bopæl‘.

Den delte bopæl kan ske i 2 tilfælde:

  1. I minimum de første 3 måneder efter samlivsophør, hvis forældrene har fælles forældremyndighed, og hvis forældrene ikke er enige om, hvem der skal have barnets bopælsadresse
  2. Ved at begge forældre aftaler det i en juridisk gyldig kontrakt

En dommer i retten kan ikke træffe afgørelse om delt bopæl.

Ønsker man ikke delt bopæl efter 3 måneder fra samlivsophør, skal den forælder, der ikke ønsker dette længere starte en retssag om at blive bopælsforælder. Reglerne for retssager om barnets bopælsadresse osv. er de samme som før.

Har I som forældre delt bopæl skal I være enige om det, som bopælsforælderen førhen kunne bestemme alene.

I skal derfor bl.a. være enige om:

  • Hvor barnet skal have bopæl
  • Den generelle omsorg af barnet
  • Valg af daginstitution
  • Almindelige fritidsaktiviteter som ikke er risikobetonede
  • Om barnet skal gå til skolepsykolog eller have anden børnesagkyndig rådgivning

Læs mere om, hvad bopælsforælderen kan bestemme i vores artikel om bopælsforældre eller herunder.

Se videoen herunder, der forklarer om delt bopæl (varer 2:01):

(Artiklen fortsætter under videoen…)

 

Hvem bestemmer hvad ved delt bopæl?

Den delte bopæl i er juridisk en lidt særlig ‘konstruktion’.

For faktisk er ingen er forældrene bopælsforældre, men begge forældre skal være enige om det samme som, hvis begge forældre var bopælsforældre.

Der står i den nye forældreansvarslovs § 3 følgende:

“(…) Har barnet delt bopæl efter § 17, stk. 3, eller § 18 a, stk. 1, 1. pkt., kræver afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv efter 2. pkt. enighed mellem forældrene.”

De “overordnede forhold i barnets daglige liv” er det samme, som bopælsforælderen normalt kan bestemme.

Derfor kræver følgende enighed, hvis bopælen er delt (enten aftalt eller pga. samlivsophør efter 1. april 2019 uden aftale/afgørelse om andet):

  • Barnets bopæl
  • Den generelle omsorg af barnet
  • Valg af daginstitution
  • Almindelige fritidsaktiviteter som ikke er risikobetonede
  • Om barnet skal gå til skolepsykolog eller have anden børnesagkyndig rådgivning

Derudover skal forældrene være enige om de væsentlige forhold, fordi man kun kan have delt bopæl ved fælles forældremyndighed. De væsentlige forhold er det, man som forældre med delt forældremyndighed skal være enige om. Det vil sige sådan noget som udstedelse af pas, operationer/medicinsk behandling, hvor barnet skal gå i skole osv.

Læs mere om, hvad I skal være enige om ift. forældremyndighed i vores artikel om fælles forældremyndighed.

 

Hvad med børne- og ungeydelsen (børnechecken) osv.?

Jeg får ofte spørgsmål omkring, hvad der så sker med børne- og ungeydelsen (børnechecken/børnepenge fra staten). Og det samme med andre sociale ydelser som fx boligstøtte, mulighed for at søge friplads, enlig forsørger osv.

Udgangspunktet er, at delt bopæl på nuværende tidspunkt ikke har noget med andet lovgivning end forældreansvarsloven.

De sociale ydelser vil derfor stadig blive tildelt efter, hvem der har barnets folkeregisteradresse. Selvom I har delt bopæl, vil det stadig kun være den ene af jer, der har barnets folkeregisteradresse. Efter CPR-lovens § 8, vil det som udgangspunkt være der, hvor barnet opholder sig mest.

Hvis barnet opholder sig lige meget hvert sted (deleordning/7 7 ordning), så kan du læse om reglerne for folkeregisteradressen i vores artikel om 7/7 ordning økonomi.

 

Delt bopæl og børnepenge/børne- og ungeydelsen fra staten

Som nævnt har den delte bopæl på nuværende tidspunkt ikke nogen indflydelse på fordelingen af børne- og ungeydelsen.

Der har tidligere været snakke om, at det skulle være muligt at dele børne- og ungeydelsen ligeligt, hvis der var samvær af et vis omfang.

Der er dog i mellemtiden kommet ny regering, og reglerne i Skatteministeriet nåede ikke at blive endeligt vedtaget. Derfor afventes det stadig, om reglerne for deling af børnechecken som planlagt vil få virkning i år 2020 eller ej.

Selv hvis disse regler skulle blive vedtaget i den nye regering, vil det ikke have nogen indflydelse, om der er delt bopæl eller ej. Samvær og forældremyndighed vil dog kunne have betydning – men altså ikke den delte bopælsadresse.

 

Delt bopæl og boligstøtte

Ligesom med børne- og ungeydelsen vil delt bopæl ikke have noget at gøre med muligheden for at søge boligstøtte.

Boligsikring/boligstøtte vil være en mulighed for den forælder, der har barnets folkeregisteradresse.

Som nævnt vil I med delt bopæl kun dele bopælsadressen efter forældreansvarslovens regler. Den delte bopæl vil ikke have nogen indflydelse på, hvem af jer der har barnets folkeregisteradresse.

Borgerservice/kommunen vil stadig tildele den forælder, der har barnet mest, folkeregisteradresse, således denne forælder få muligheden for at søge boligstøtte.

 

Delt bopæl friplads

Det er den forælder, der har barnets folkeregisteradresse, der har mulighed for at søge friplads.

Hvem der har barnets folkeregisteradresse har ikke noget med den delte bopæl at gøre.

 

Den delte bopæl i refleksionsperioden inden endelig skilsmisse

Ved samlivsophør vil I automatisk få delt bopæl i minimum 3 måneder. Denne periode kaldes også for “refleksionsperioden”. Reglen gælder, uanset om I har været gift eller ej.

Der står nemlig følgende i den nye forældreansvarslovs § 17, stk. 3:

Stk. 3. Et barn af samlevende forældre med fælles forældremyndighed har i de første 3 måneder efter forældrenes samlivsophævelse delt bopæl, medmindre forældrene er enige om barnets bopæl. I denne periode kan der indledes en sag om samvær efter § 19, men der kan ikke indledes en sag om barnets bopæl efter stk. 1.”

Reglen gælder kun i følgende tilfælde:

Hvis I har været gift, er det et krav for at blive endeligt skilt, at I har gennemført en 3-månedersperiode, hvor I har haft delt bopæl. Der står nemlig følgende i den nye lov om ægteskabs indgåelse og opløsning § 42 a:

“§ 42 a. For ægtefæller, som anmoder om skilsmisse efter § 29, og som har fælles børn, der ikke er fyldt 18 år, kan bevilling til skilsmisse først udstedes efter en refleksionsperiode på 3 måneder fra Familieretshusets modtagelse af anmodningen.”

Der er dog nogle undtagelser til denne regel. Det er nemlig ikke i alle situationer, at I automatisk vil få den delte bopæl.

 

Undtagelser til automatisk delt bopæl

Reglen om den automatiske delte bopælsadresse gælder IKKE i følgende tilfælde:

  1. Afgørende hensyn til barnets bedste taler imod dette eller
  2. Hvis begge forældre fraflytter adressen, hvor barnet havde folkeregisteradresse, da forældrene gik fra hinanden

Der står nemlig følgende i den nye forældreansvarslovs § 17, stk. 4:

Stk. 4. Barnet har uanset stk. 3, 1. pkt., ikke delt bopæl, hvis afgørende hensyn til barnets bedste taler imod dette, eller hvis begge forældre flytter fra den adresse, hvor barnet havde folkeregisteradresse på tidspunktet for forældrenes samlivsophævelse.”

Vælger I fx at sælge jeres fælles bolig i forbindelse med, at I går fra hinanden, vil I begge fra fraflyttet den adresse, hvor barnet havde folkeregisteradresse ved samlivsophøret.

Derfor vil I i denne situaiton ikke have delt bopæl, men skal i stedet aftale, hvem der skal have det. Kan I ikke blive enige om det, skal der startes sag ved retten om dette efter forældreansvarslovens regler.

 

Sådan aftaler I delt bopæl

Siden 1. april 2019 har det været muligt for forældre med fælles forældremyndighed at aftale, at I skal dele bopælen.

Det kræver dog enighed at indgå en sådan aftale.

Du kan derfor ikke blot lave en aftale om at dele bopælen, hvis den anden forælder ikke vil underskrive aftalen. Du kan heller ikke starte retssag om at dele bopælen – du kan kun starte retssag om, at du skal have bopælen, hvis du ikke allerede har den.

Hvis I er enige og har fælles forældremyndighed, kan I dog godt aftale, at I skal dele barnets bopæl. Med en sådan aftale skal I være enige om de overordnede forhold i barnets liv efter forældreansvarslovens § 3.

Da I også har fælles forældremyndighed skal I stort set være enige om alle forhold i barnets liv, der ikke relaterer sig direkte til, når barnet er hos den ene forælder. Det er nemlig som udgangspunkt kun sådan noget som, hvem barnet skal lege med, hvad barnet skal have at spise, sengetider osv., som I ikke skal være enige om.

Muligheden for at aftale at dele bopælen står i den nye forældreansvarslovs § 18 a, hvor der står følgende:

§ 18 a. Forældre, der har fælles forældremyndighed, kan aftale, at barnet har delt bopæl, jf. § 3, stk. 1, 3.”

Du kan læse mere om mulighederne for at indgå aftale om at dele bopælen herunder.

 

Sådan aftaler I, at den ene kun må flytte x antal km væk

Med de nye skilsmisseregler her i år 2019 er det blevet en mulighed at aftale, at I skal dele bopælen, og hvis den ene fraflytter mere end et vis antal km væk, vil den anden blive bopælsforælderen.

Der har været stor efterspørgsel blandt skilsmisseforældre på at kunne lave en juridisk bindende aftale, som sikrer, at den ene ikke pludselig vælger at flytte til den anden del af landet.

Derfor har man i den nye forældreansvarslov gjort det muligt at aftale, at I deler bopælen, så længe I bliver boende inden for en nærmere begrænset geografisk nærhed.

Der står nemlig i forældreansvarslovens § 18 a, stk. 2:

“Stk. 2. Har en forælder bragt en aftale om delt bopæl til ophør, som følge af at den anden forælder ved en flytning af sin bopæl ikke har overholdt betingelser i aftalen om den geografiske placering af forældrenes bopæle, og sker ophøret inden for 1 måned efter den anden forælders flytning, har barnet bopæl hos den forælder, der har overholdt aftalen.”

I kan derfor fx aftale, at I kun må fraflytte 30 km fra centrum af den by i bor i. Hvis den ene af jer så fraflytter, kan den forælder, der bliver boende, meddele at aftalen skal ophøre inden for 1 måned efter fraflytningen. Derefter vil den forælder, der bliver boende blive bopælsforælderen.

Man kan ikke stavnsbinde andre – men man kan sørge for, at man står bedre i en eventuel sag om barnets bopæl, fordi man automatisk selv bliver bopælsforælder, så længe man overholder aftalen.

 

Sådan laver I selv en aftale om delt bopæl

I kan selv lave en aftale om, at I ønsker at dele barnets bopæl.

Men det skal dog være juridisk gyldigt. Hvis I indgår en aftale om at dele bopælen, som ikke udarbejdet juridisk gyldigt, kan du risikere, at den anden forælder bliver bopælsforælder efter retssager mv., selvom I har en aftale om at dele bopælen.

Derfor kan det være en god idé at starte ud med en skabelon til aftale om at dele bopælsadressen, så I sikrer jer, at den er udarbejdet juridisk gyldigt. Som premium-medlem kan du gratis downloade skabelonen. Hvis du ikke er premium-medlem, kan du købe skabelonen for 399 kr.

Køb skabelonen til den delte bopæl i vores shop her.

I kan vælge at registrere aftalen i CPR ved at anmelde aftalen hos Familieretshuset. Men det er ikke noget krav. Desuden kan CPR fjerne registreringen, hvis blot én af jer foretager anmeldelse om at få registreringen fjernet til Familieretshuset.

Der står nemlig i den nye forældreansvarslovs § 18 a, stk. 3:

“Stk. 3. En aftale om delt bopæl efter stk. 1 kan registreres i CPR ved anmeldelse af aftalen til Familieretshuset. Registreringen fjernes, hvis en forælder foretager anmeldelse herom til Familieretshuset.”

For at undgå, at en sådan aftale om delt bopæl bliver erklæret ugyldig, anbefaler jeg, at I får hjælp fra en jurist eller advokat.

Hvis en aftale om delt bopæl ikke er gyldig, kan det medføre retssager, og at den anden forælder bliver bopælsforælder.

Hvad sker der, hvis en af os ikke længere vil have delt bopæl?

Hvis I har indgået aftale om delt bopæl, men den ene af jer fortryder, kan den aftalen meldes ophørt. Den forælder, der gerne vil være bopælsforælder skal herefter starte sag om barnets bopæl om sædvanlig vis via retssag osv.

 

Kan retten træffe afgørelse om delt bopæl?

Der har været en del diskussion i forbindelse med, at den nye skilsmissereform fik virkning 1. april 2019.

Diskussionen har gået på, at den delte bopæl er ikke sikret endeligt, når blot den ene af jer til enhver tid kan melde aftalen ophørt og herefter starte retssag.

Det er nemlig kun muligt at have delt bopælsadresse i refleksionsperioden eller eller perioden efter dette (hvis man ikke aftaler andet) eller ved at indgå aftale om det (ved enighed).

En dommer i retten kan nemlig ikke træffe afgørelse om, at I skal dele bopælen.

Dog skal det nævnes, at hvis den ene bliver bopælsforælder på sædvanlig vis via retssag, er dette jo heller ikke sikret endeligt. Den anden forælder kan, når forholdene er væsentligt ændret, så starte retssag på ny.

Hvis du vil høre mere om denne problematik, kan du melde dig ind som medlem hos Familieregler.dk og skrive til os via vores Facebook-community.

 

Har delt bopæl betydning i forhold til samvær og forældremyndighed?

I kan aftale at dele barnets bopælsadresse, uanset samværet.

Der er ikke noget krav til, at I skal have en 7/7-ordning, 6/8-ordning eller lignende.

I kan i princippet have en samværsordning med 30 min. samvær i løbet af en 14-dagesperiode, men stadig aftale at dele bopælen.

Den delte bopæl er afgørende for, hvem der kan bestemme hvad, hvilket ikke har noget med samværet at gøre.

Det samme gælder med forældremyndigheden. Dog er det et krav, at I skal have fælles forældremyndighed for at kunne dele bopælen.

 

Få hjælp til reglerne for delt bopæl

Har du brug for mere hjælp til reglerne for delt bopælsadresse?

Så er et medlemskab hos Familieregler.dk noget for dig.

Som medlem får du en række fordele, der er relevante for skilsmisseforældre, eller hvis du kender en, der er skilsmisseforælder.

Som medlem får du bl.a. adgang til:

  • E-bøger om forskellige emner for skilsmisseforældre
  • Online brevkasse
  • Lukket Facebook-community, hvor du kan stille spørgsmål og få svar inkluderet i medlemskabet

Og meget mere.

Du kan læse mere om medlemskabet her:

 

LÆS OM MEDLEMSKAB OM FAMILIEREGLER.DK HER

 

Skrevet af Alexander
Alexander er uddannet jurist/cand.jur. og er rådgiver på Familieregler.dk.

Skriv et svar.