Ugens dom: Bopælsforælder er den, hvor barnet opholder sig mest

Bopælsforælder

Bopælsforælder. Er bopælsforælderen den, hvor barnet opholder sig mest? Eller kan man godt aftale, at en forælder skal være bopælsforælder, men at denne forælder ser barnet mindre end den anden? Og kan sådan en aftale eventuelt tilsidesættes i retten i en retssag?

Det kan du læse mere om i denne artikel.

I ugens dom kigger vi hver uge nærmere på en afgørelse af Familieretshuset/Statsforvaltningen, retten, Ankestyrelsen eller Familiestyrelsen. Vi analyserer afgørelsen og kommenterer den, så du kan få et bedre indblik i, hvordan der bliver truffet afgørelse i sager om samvær, bopæl, forældremyndighed og børnebidrag.

I denne uge kigger vi nærmere på en afgørelse om barnets bopæl – nærmere bestemt en sag, der i sidste ende kom for landsretten, og hvor moderen fik bopælen, selvom forældrene havde aftalt, at faderen skulle have bopælen.

Der er aldrig to sager, der er ens. Har du brug for hjælp eller sparring til din situation, kan du derfor melde dig ind som medlem af Familieregler.dk og få mere hjælp. Læs mere om medlemskabet her.

Læs hele artiklen herunder.

 

Bopælsforælder – hvad bliver der lagt vægt på?

Inden vi kigger nærmere på ugens dom er det væsentligt at redegøre for, hvad der bliver lagt vægt på i en bopælsforældersag ved retten.

Hvad der bliver lagt vægt på i retssager om barnets bopæl står bl.a. i forældreansvarsvejledningens punkt 4.2.

Her står der bl.a., at følgende skal tillægges vægt:

  • Barnet har ret til to forældre
  • Barnets tilknytning til forældrene
  • Forældrenes personlige egenskaber
  • Hvordan barnet vil reagere ved eventuelt at skulle skifte institution, skole osv., hvis det ville være nødvendigt
  • Om varslingspligten i forældreansvarslovens § 18 er overholdt
  • Barnets eventuelle behov for ro og stabilitet og den eventuelle følelsesmæssige tilknytning til den hidtidige bopælsforælder
  • Samarbejdschikane (manglende udlevering uden grund)
  • Vold eller lignende
  • Kriminalitet af grovere karakter

Der er dog i det hele taget mange argumenter, der kan tillægges betydning i en sag om barnets bopæl. Derfor bør man som skilsmisseforælder altid drøfte sin sag med en jurist eller advokat.

Men i bund og grund hænger samværet faktisk sammen med barnets bopæl. For der hvor barnet er mest, vil barnet i sidste ende også have bopæl, hvis forældrene ikke kan blive enige om andet. Og det er det, som ugens dom handler om.

Der kan anvendes mange argumenter i sager om barnets bopæl. I sidste ende vil barnet dog have bopæl der, hvor barnet er mest, hvis forældrene ikke kan blive enige om andet.

 

Om afgørelsen

Ugens dom (afgørelse TFA2015.354Ø for Østre Landsret) handler om barnets bopæl for et 10-årigt barn. Dommen fastlægger at den forælder, hvor barnet opholder sig mest, er bopælsforælder trods aftale om det modsatte.

Forældrene havde i retten i år 2011 indgået retsforlig om, at faderen skulle være bopælsforælder.

Barnet boede 11 dage hos moderen og 5 dage hos faderen. Økonomi- og Indenrigsministeriet traf dog afgørelse om, at barnet skulle have folkeregisteradresse hos moderen, selvom forældrene havde lavet en aftale om, at faderen var bopælsforælder. Derfor anlagde faderen retssag i år 2014 om at få barnets bopæl.

Både byretten og landsretten tildelte dog moderen barnets bopæl – alene fordi barnet opholdt sig mest hos moderen.

 

Sagen i byretten

Sagen kom for byretten, fordi Økonomi- og Indenrigsministeriet traf afgørelse om, at barnet skulle have bopæl hos moderen, selvom forældrene i retten havde indgået et retsforlig (frivillig aftale) om, at barnet skulle have bopæl hos faderen.

Begrundelsen for ministeriets afgørelse var, at forældre ikke ved aftale kan fravige CPR-lovens § 8, hvorefter et barnet skal være registreret på sit faste hovedopholdssted (der hvor barnet rent faktisk opholder sig mest).

Der blev i byretten afholdt en børnesamtale med barnet. Tilstede var ligeledes en børnepsykolog. Til samtalen gav barnet bl.a. udtryk for, at han ville savne sin mor “rigtig meget”, hvis samværsordningen var omvendt (11 dage hos far og 5 dage hos mor). Omvendt savnede han nogle gange også sin far, når han var hos sin mor.

Ud fra samtalen bliver der konkluderet følgende:

“Ud fra samtalen var det indtrykket, at S er en dreng, som befinder sig i en god og alderssvarende udvikling. Han fremstod således som en velstimuleret og normalt udviklet dreng, som synes at have en omfattende og naturlig tilknytning til begge sine forældre.

Der var således ikke noget i det, S fortalte eller hans adfærd i øvrigt, som gav anledning til bekymring, og han synes overordnet at trives både hos sin mor og hos sin far – til trods for deres indbyrdes uoverensstemmelser.”

Byretten kommer bl.a. på baggrund af denne børnesamtale frem til, at samværsordningen ikke skal ændres. Derfor skal barnets bopæl heller ikke ændres – heller ikke, selvom der er et tidligere retsforlig.

Byretten konkluderer bl.a. (S er barnet):

Det fremgår af samtalen, som dommeren og psykologen har haft med S, at han som udgangspunkt ikke ønsker ændringer i den nuværende ordningen, som har er godt tilfreds med. Han kunne dog godt ønske sig lidt mere fleksibilitet.

Retten finder herefter ikke, at der foreligger omstændigheder der godtgør, at det er bedst for S, at hans bopæl flyttes til sagsøger.

 

Sagen kommer for Landsretten

Sagen bliver af faderen anket til Østre Landsret.

I Landsretten kommer det bl.a. frem, at kommunikationen mellem faderen og moderen er ødelagt på grund af det økonomiske mellemværende, som opstod i forbindelse med bopælsstriden ved kommunen.

Landsretten kommer til det resultat, at begge forældre i princippet er egnede til at være bopælsforældre.

Men fordi parterne de sidste ca. 3 år har praktiseret en 11/5-ordning, og parterne ønsker at fortsætte med denne, skal moderen fortsat være bopælsforælderen.

Derudover tilsidesættes det tidligere indgåede retsforlig om, at faderen skulle være bopælsforælder:

“Den omstændighed, at parterne den 28. september 2011 har indgået forlig om, at S skulle have bopæl hos F, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.”

Moderen beholder dermed barnets bopæl, ligesom Økonomi- og Indenrigsministeriet samt byretten fastslog.

Den omstændighed, at forældrene havde indgået en frivillig aftale om, at faderen skulle være bopælsforælder, blev tilsidesat af Landsretten.

 

Juristens analyse af dom om bopælsforælder

Uddannet cand.jur./jurist, Alexander Bojsens, analyse af afgørelsen:

Når forældre går fra hinanden, skal de gøre op med sig selv, hvor meget barnet skal være hvor.

Forældre vil i de fleste tilfælde med de nye skilsmisseregler pr. 1. april 2019 have delt bopæl i refleksionsperioden de første 3 måneder fra samlivsophøret, hvis der er fælles forældremyndighed. Det vil forældre kunne have uanset, hvor meget/hvor lidt samvær der er.

Men hvad så når de 3 måneder er gået?

Eller hvad hvis man er gået fra hinanden før 1. april 2019, men der er begyndt at komme “knas” mellem forældrene, og den ene forælder nu (gen)overvejer barnets bopæl?

Så skal man som skilsmisseforælder være opmærksom på, hvor afgørende samværets omfang er ift. barnets bopæl.

Det interessante ved dommen er, at man som forældre sagtens kan aftale, at en forælder skal være bopælsforælderen, selvom denne forælder ser barnet mindre end den anden forælder.

Forældre kan til enhver tid selv aftale, hvor barnet skal have bopæl“, står der i forældreansvarsvejledningens punkt 4.1. Men man skal være opmærksom på, at kommer det dertil, hvor man ikke længere kan blive enige om en sådan aftale (om barnets bopæl), kan aftalen tilsidesættes af en dommer i retten, som vil lægge vægt på samværets omfang.

Samvær og bopæl hænger derfor sammen, hvis forældre ikke selv kan blive enige om, hvem der skal være bopælsforælder.

Vær opmærksom på vigtigheden af samværet i forhold til barnets bopæl. Også selvom der er delt bopæl de første 3 måneder efter samlivsophøret i sager fra efter 1. april 2019.

 

Brug for hjælp til regler for bopælsforælder og retssag?

Der er aldrig to sager, der er ens. For der er aldrig to familier, der er ens.

Derfor kan det være en god idé at få personlig rådgivning og vejledning i forhold til lige præcis din situation. Du behøves dog ikke betale mange tusinde kroner til en jurist eller advokat for at få hjælp og rådgivning.

Med et medlemskab hos Familieregler.dk får du som skilsmisseforælder adskillige fordele, der kan hjælpe dig med din situation.

Du får bl.a. følgende fordele som medlem:

Og meget mere. Alle disse fordele får du til en fast pris hver måned, så du ikke behøves være nervøs for en dyr advokatregning, der blev dyrere, end du troede. Og der er selvfølgelig ingen binding eller skjulte gebyrer.

Læs mere om medlemskabet her:

 

LÆS OM MEDLEMSKABET HER

 

Skrevet af Alexander
Alexander er uddannet jurist/cand.jur. og er rådgiver på Familieregler.dk.

Skriv et svar.