7/7 ordning – guide til regler, økonomi og deleordning

Deleordning

7/7 ordning – hvad er det? Hvad er forskellen på det og deleordning? Hvordan er reglerne for økonomi i deleordninger? Hvem betaler hvad? Hvad siger forskningen om 7/7 ordninger?

Det og meget mere kan du læse mere om i denne artikel.

Husk, du kan blive medlem hos Familieregler.dk og få mange fordele. Læs mere her. Du kan også tage testen: “Er deleordning den rette for os?” – læs mere længere nede i artiklen.

Læs hele artiklen herunder.

 

7/7 ordning – er det den rette for os?

Hvis I som forældre er gået fra hinanden, går mange af overvejelserne på, om en såkaldt 7/7 ordning eller tilsvarende er den rette. Det vil sige en ordning, hvor barnet er lige meget hos hver forælder (kaldes også en deleordning). Dette vil normalt være i form af 7 nætter hos den ene forælder og 7 nætter hos den anden forælder – deraf navnet 7/7 ordning.

Men er 7/7 ordningen det rette i jeres tilfælde?

En deleordning i form af 7/7 kræver meget samarbejde, og at barnet er knyttet til begge forældre. Deleordningen kræver også, at barnet trives med at have ‘baseskift’ efter kun 7 nætter. Nogle børn trives bedre med at have en fast base og så være kortere tid end 7 nætter hos den anden forælder, andre trives bedst med at være lige meget hos hver forælder.

Det er et svært emne, og der er mange holdninger. Men den altovervejende grund til at vælge deleordning skal være, at det vil være til barnets bedste.

Der er aldrig to familier, der er ens, og der er mange faktorer, der er værd at tage højde for i forbindelse med at finde ud af, om deleordningen er den rette for jer.

Derfor vil du i denne artikel bl.a. kunne læse mere om reglerne, hvordan Familieretshuset (hed tidligere Statsforvaltningen) træffer afgørelse, hvad forskellige psykologer siger om deleordninger, og hvad forskningen siger.

Deleordningen skal være for barnets skyld – ikke forældrenes

Alle afgørelser, som Familieretshuset træffer, skal være til barnets bedste. Det står også i forældreansvarslovens § 4:

“§ 4. Afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.”

Som forælder bør det afgørende tema derfor være, om det er det bedste for barnet med deleordningen. Forskning viser dog, at mange forældre ikke vælger en 7/7 eller tilsvarende til barnets bedste, men i stedet i højere grad deres egen skyld, da de mener, at:

  • 7/7 er det mest retfærdige for begge forældre
  • 7/7 giver mere tid til sig selv, da barnet ‘kun’ er der hveranden uge (selvom forælderen selvfølgelig i denne tid savner barnet)
  • 7/7 kan holde konflikterne nede, når de begge får ‘lige adgang til barnet’ og fx kan undgå konflikter om børnebidrag/børnepenge

Dette står bl.a. nævnt i SFI-rapporten “Børn i deleordninger“, som du også kan læse mere om længere nede i artiklen. Her står der bl.a.:

“For nogle forældre overskygger behovet for retfærdighed barnets trivsel, og børn kan i disse familier opleve at blive reduceret til en genstand, forældrene kæmper om. “

I bør derfor overveje, om det vil være det bedste for barnet med en deleordning – i stedet for at gøre barnet til en genstand, som I begge mener, at I har ret til. Stil først jer selv nogle basale spørgsmål, for at se, om de opfylder de grundlæggende krav for, at en deleordning vil være det rette for jer.

Stil jer selv disse spørgsmål

En deleordning bør altid være til barnets bedste.

Hvad der er til barnets bedste afhænger af mange faktorer. For eksempel bør I stille jer selv følgende spørgsmål:

  • Hvor knyttet er barnet til hver af jer?
  • Hvor godt er samarbejdet mellem jer som forældre?
  • Hvor stor er afstanden mellem hvert hjem?
  • Hvordan vil barnet trives med samværets omfang?

Deleordningen skal være for barnets skyld, ikke forældrenes skyld.

Som vi også gennemgår i vores artikel om deleordning (link til artiklen), afhænger det i høj grad, om barnet er knyttet lige meget til hver forælder.

Hvis tilknytningen til begge forældre er tilstede, er deleordning måske det rette for jer. Men det kræver også i høj grad samarbejde, at I ikke bor for langt fra hinanden, og at barnet også bliver lyttet til.

Deleordning kan være det bedste for barnet.
Hvis barnet er knyttet til jer begge, samarbejdet er godt, afstanden mellem hjemmene er ikke for stor, og barnet vil trives med en deleordning, kan deleordningen være det rette for barnet.

Barnets tilknytning ved 7/7 ordning

Forskning viser, at barnet først lærer at knytte sig til mere end en person, når det kommer lidt op i alderen.

Når barnet er under 2 år vil det ofte kun have knyttet sig til én person som primær omsorgsperson. Det betyder ikke, at den anden forælder ikke kan se barnet, og det betyder heller ikke at denne forælder er en dårlig forælder. På sigt kan en deleordning også være det rette.

Men når barnet ikke er ældre end 2-3 år, har følgende bl.a. betydning for tilknytningen:

  • Hvor meget har I hver især holdt barsel/forældreorlov?
  • Hvor meget har I hver især været hjemme frem for arbejde og lignende?
  • Hvem har madet, puttet og skiftet barnet?

For tilknytningen har amning, ifølge familievejleder Lola Jensen i denne artikel, selvfølgelig betydning i det første års tid. Hun udtaler bl.a., at fra barnet er 0-2 år, kan det give mening, at barnet har fast base hos mor og er mest der:

“Ikke fordi far ikke er god nok, men simpelthen fordi mor scorer en masse pluspoint det første års tid, fordi hun bærer på brysterne til amningen, fordi tilknytningen mellem mor og barn allerede har fundet sted i maven gennem lyde og bevægelser og lige efter fødslen gennem hud, lugt og amning, og fordi hun simpelthen oftest har et ekstra omsorgsgen, som egner sig godt til helt små børn. “, skriver Lola Jensen i artiklen fra Kristeligt Dagblad.

Hvis far ikke har taget særlig meget barsel, og far har taget en stor arbejdsmæssig tørn i barnets første år, er barnets tilknytning til faderen normalt ikke lige så stor som til moderen.

Og igen skal det nævnes, at der aldrig er to familier, der er ens. Selvom barnet ikke er særlig gammelt, kan der alligevel være argumenter for, at barnet skal have base hos faderen. Men ovenstående er, hvad Familieretshuset erfaringsmæssigt også træffer afgørelse efter.

 

Læs om medlemskab på Familieregler.dk her

 

Samarbejde i en 7/7-ordning

I en deleordning er det vigtigt, at barnet følger sig hjemme begge steder. Derfor er det også vigtigt, at I kan samarbejde om jeres barn. Ellers kan I risikere, at barnet vil føle det som to forskellige verdener, og barnet vil følge, at det ikke har noget egentligt hjem.

Hvis der ikke er et godt samarbejde, kan barnet også hurtigt føle sig i klemme. Både loyalitetsmæssigt og følelsesmæssigt. Et godt samarbejde kræver også, at I som forældre jævnligt udveksler praktiske informationer og lignende.

I SFI-rapporten beskrives vigtigheden af samarbejde og fleksibilitet hos forældrene bl.a. således:

“Hvis ikke der udveksles informationer om praktiske forhold og barnets velbefindende, eller hvis ikke der sættes visse fælles normative standarder, vil der opstå risiko for slip, huller og brud, som skaber opsplitning i barnets liv.”

En 7/7 ordning kræver et godt samarbejde og høj grad af fleksibilitet, så barnet føler, at det har hjemme begge steder og dermed trives begge steder.

Erfaringsmæssigt lægger Familieretshuset i så høj grad vægt på samarbejdet mellem forældrene, at det kan være svært at få Familieretshuset til at træffe afgørelse om en 7/7-ordning, medmindre forældrene selv er enige om det.

Samarbejdet skal være godt.
Det er vigtigt, at samarbejdet mellem forældre i en deleordning er godt. Ellers kan I risikere, at det ikke fungerer, og det skaber opsplitning i barnets liv.

Afstanden mellem forældrene i 7/7 ordning

Afstanden mellem forældrene kan have betydning for, om en 7/7-ordning vil være den rette eller ej.

Hvis der er en vis afstand mellem jer som forældre, kan barnet føle, at det bliver begrænset. Hvis barnet går i skole i nærheden af den ene forælder, kan det være sværere at få besøg af kammerater og lignende, når barnet er hos den forælder, der bor langt væk.

Dette fortæller børnepsykolog, John Aasted Halse, også kort om i sin blog på BT. I blogindlægget beskriver han en dreng på 11 år, hvor barnet går i skole i København. Den ene forælder bor i København, hvor barnet også har mange af sine kammerater, mens den anden forælder bor i Holbæk. Om dette skriver John Aasted Halse bl.a.:

“Altså har hans forældre besluttet sig for en såkaldt 7/7-ordning på trods af en afstand på circa 60 kilometer mellem de to hjem. Og det kan man, ja har man ret til som forældre på trods af, at al tilgængelig viden peger i den samme retning: Det er ideelt for barnet, hvis det frit kan besøge den anden forælder, når det har lyst, og hvis det efter skilsmissen kan bevare sit fritidsliv og bevare sit netværk intakt, hvilket selvsagt kræver, at forældrene bor relativt tæt på hinanden.”

Den viden, som John Aasted Halse beskriver, findes bl.a. i forskningen. I Danmark er det bl.a. nævnt i det tidligere omtalte forskningsprojekt, SFI-rapporten “Børn i deleordninger“. I dette forskningsprojekt fremgår det tydeligt, at forældrenes geografiske afstand har betydning for, hvordan barnet trives med deleordningen. Der står bl.a.:

“Forældres fleksible indretning af samværet og kort geografisk afstand mellem de to hjem kan bidrage til at gøre hverdagen nemmere for børnene, fordi de derved bedre kan integrere deres to familieliv, eksempelvis ved at smutte forbi i det andet hjem for at hilse på, hente glemte ting eller tage en ekstra overnatning der, fordi det er mest praktisk.”

Læs hele SFI-rapporten her.

Afprøv hvad der virker for jer

Der er aldrig to familier, der er ens. Deleordning virker måske for nogle børn og forældre, mens det ikke virker for andre.

Derfor kan I – med tiden – forsøge jer lidt frem og være opmærksom på, hvordan det fungerer for jer (og særligt for barnet). Hvis det ikke fungerer for barnet med en deleordning, fordi barnet bliver for stresset, så vær indstillet på at ændre samværsordningen. Også selvom det måske ikke virker retfærdigt, at I har barnet lige meget.

Et eksempel på dette nævnes i SFI-rapporten, hvor barnet, Rasmus på 12 år, fik muligheden for at afprøve en deleordning, men oplevede, at dette ikke virkede for ham:

“- Interviewer: Ved du, hvorfor det er blevet ændret? (red. samværet)

– Rasmus: Ja, jeg blev lidt stresset af hele tiden at skulle flytte.

– Interviewer: Var det noget, du havde indflydelse på, at det blev ændret?

– Rasmus: Ja, det var mig, der bad om at det blev ændret (…). Ja, jeg har indflydelse. I starten der så vi kun far onsdag, når vi skulle til musik, og så hver anden weekend. Ellers så vi ikke far mere, og det var jeg irriteret over, så jeg blev 1 uge hos hver. Det var måske sådan 2 måneder højst (Rasmus, 12 år).”

Ovenstående er et eksempel på, at I som forældre bør lytte til barnet og være villige til løbende at ændre på samværet. Barnets livssituation ændrer sig løbende, så I skal være villige til at evaluere løbende og sikre, at samværet fortsat fungerer for alle. I kan for eksempel evaluere en gang om året.

 

Skal barnet selv bestemme samværet?

Selvom det kan være, at I med fordel skal forsøge jer frem med samværet, er det ikke ens betydende med, at barnet selv skal bestemme samværet.

Reglerne for, hvornår børn selv kan bestemme samvær er kort fortalt:

  • Som forældre har I det overordnede ansvar for samværet – barnet skal ikke føle, at det ‘skal vælge’ mellem mor og far
  • Når barnet er 6-7 år vil det i en sag i Familieretshuset kunne blive indkaldt til børnesamtale, hvis I ikke selv kan blive enige om samværet
  • Barnet har også en initiativret fra barnet er 10 år til at kunne tage initiativ til et møde i Familieretshuset
  • Når barnet nærmer sig teenage-alderen har det en øget trang til frihed og autonomi, som forældrene skal respektere

Det er vigtigt at dække barnets perspektiv og lytte til barnet. Men i sidste ende er det jer som forældre, der skal tage beslutningen om samværets omfang. Kan I ikke det, kan I kontakte Familieretshuset og få hjælp.

Lyt til barnet, men I skal bestemme
Lyt til, hvad barnet ønsker. Især når barnet bliver ældre og nærmer sig teenage-alderen. Men lad det ikke være op til barnet at skulle bestemme samværets omfang, så barnet føler, at det skal vælge mellem jer. I har det endelige ansvar.

Børn og skilsmisse forskning i 7/7-ordninger

Men hvad siger forskningen om 7/7-ordninger? Èn ting er jo det juridiske, men hvad med det psykologiske? For hvornår er noget ‘det bedste for barnet’?

Der er i alt tre forskningsprojekter, som er særligt relevante:

  • Karolinska-instituttets forskning fra 2018
  • SFI-rapporten “Børn i Deleordninger” fra 2011
  • SFI-statistikken “Delebørn i tal” fra 2012

Lad os se lidt nærmere på dem.

Karolinska-instituttets forskning fra 2018 – skilsmissebørn i deleordning klarer sig bedre

Karolinska-instituttets forskning fra år 2018 er et af de seneste forskningsprojekter fra norden.

5.000 børn i alderen 10-18 år indgik i projektet. Kort fortalt kom man med projektet frem til, at skilsmissebørn, som bor lige meget tid hos begge forældre, klarer sig på samtlige parametre stort set lige så godt som børn, der stadig bor sammen med både mor og far.

Børn, der dog boede lidt mere hos den ene frem for den anden, klarede sig lidt ringere.

Emma Fransson, ph.d. og forsker ved Center for Health Equity Studies ved Stockholm Universitet og Karolinska Institutet i Sverige, udtaler følgende om studiet:

I dette studie kan vi se, at børn, som har to hjem, klarer sig lige så godt som børn, der stadig bor sammen med både mor og far under samme tag, mens børn, der primært lever kun med den ene forældre, klarer sig en smule dårligere,” fortæller Emma Fransson til Videnskab.dk.

Læs mere om forskningen i denne forskningsartikel.

SFI-rapporten, Børn i deleordninger, fra år 2011 – visse skilsmissebørn i deleordning trives bedre

SFI-rapporten, Børn i deleordninger, fra år 2011 er et af Danmarks største forskningsprojekter i nyere tid. Rapporten er lavet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Rapporten slår fast, at deleordning kan være det rigtige, men at det kræver godt samarbejde, og at begge forældre udviser fleksibilitet.

Det vigtigste er først og fremmest, at der er et godt samarbejde mellem forældrene, og at samværet er fleksibelt indrettet, sådan at de unge selv oplever, at de har medbestemmelsesret. Det er forældre i deleordninger generelt gode til at sørge for,” siger programleder for SFI-rapporten, Mai Heide Ottosen, til Videnskab.dk.

Læs hele rapporten her.

Delebørn i tal fra år 2012  – deleordninger er ikke for teenagere

Efter forskningsprojektet “Børn i deleordninger” blev afsluttet udgav man “Delebørn i tal” i år 2012.

Projektet er ligeledes fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Tallene viser bl.a., at andelen af børn i deleordning er halveret, når børnene har nået 15-årsalderen. Ud fra forskningsprojektet “Børn i deleordninger” skyldes det bl.a., at deleordning ikke nødvendigvis passer særlig godt med teenagerens trang til frihed og autonomi.

Når barnet nærmer sig teenage-alderen bør forældre derfor i højere grad lytte til barnet og barnets ønsker.

Læs hele rapporten her.

7/7-ordning økonomi

Økonomi og penge er et af de emner, der giver anledning til flest konflikter. Fokus bør være på barnet og barnets perspektiv, men økonomien spiller en væsentlig rolle for forældrene.

Hvad kan den anden forælder kræve, jeg skal betale? Og hvad har jeg af rettigheder?

Nogle af de hyppigste spørgsmål om økonomi og 7/7 ordning er bl.a.:

  • Hvem skal betale hvad i en 7/7-ordning?
  • Skal man betale børnebidrag/børnepenge i en 7/7-ordning?
  • Hvem skal betale for transporten til/fra samværet, når man har 7/7-ordning?

Kort fortalt har begge forældre en forsørgelsespligt. Samværsforælderen kan opfylde forsørgelsespligten ved enten at betale børnebidrag eller ved at se barnet ca. lige så meget som den anden forælder og betale til barnets daglige forsørgelse.

For at samværsforælderen kan undgå at betale børnebidrag skal følgende altså være opfyldt:

  • 6/8-ordning eller 7/7-ordning, eller hvad der svarer til dette
  • Samværsforælderen betale til barnets daglige forsørgelse

Hvis der er en 7/7-ordning, men begge forældre ikke betaler til barnets daglige forsørgelse, kan bopælsforælderen søge om børnebidrag via Familieretshuset.

Læs også artiklen: “7/7 ordning økonomi – reglerne for udgifter og børne- og ungeydelse“.

Du kan læse meget mere om, hvem der skal betale hvad i vores e-bog “Børnebidrag og udgifter”. Du får adgang til e-bogen ved at blive medlem på Familieregler.dk.

Hvis der er en 7/7- eller 6/8-ordning, og begge forældre betaler til barnets forsørgelse, kan der normalt ikke ansøges om børnebidrag fra samværsforælderen.

 

Tag testen: “Er deleordning det rette for os?”

Vi har lavet en test, hvor du kan tjekke, om deleordning er det rette for jer.

Testen består af 6 spørgsmål og tager ikke mere end 2 minutter at udfylde. Efter du har udfyldt testen får du direkte besked, om testen viser, at deleordning vil være det rette eller ej.

Du får samtidig også en masse tips til regler for samvær mv.

Skriv din mail herunder og få testen tilsendt pr. mail:

 

Brug for mere hjælp til 7/7 ordninger?

Har du brug for mere hjælp til reglerne, lovgivningen eller bare anbefalinger?

Så kan det være, at et medlemskab hos Familieregler.dk er noget for dig.

Medlemmer af Familieregler.dk får for en fast pris hver måned bl.a. adgang til:

Og meget mere. Der er selvfølgelig ingen binding eller skjulte gebyrer.

Læs mere om medlemskabet her

 

 

 
 
Skrevet af Alexander
Alexander er uddannet jurist/cand.jur. og er rådgiver på Familieregler.dk.

Skriv et svar.