Børnesagkyndige – rådgivning og undersøgelse – læs om det HER

Børnesagkyndige

Hvem er børnesagkyndige? Hvad vil det sige, når man skal til børnesagkyndig rådgivning i Familieretshuset eller familieretten? Og hvad betyder det, hvis det er besluttet, at der skal igangsættes en børnesagkyndig undersøgelse?

Det og meget mere kan du læse mere om i denne artikel.

Har du brug for mere hjælp, kan du melde dig ind som medlem på Familieregler.dk og få adgang til en lang række fordele. Bliv medlem her.

Du kan læse hele artiklen herunder.

 

Hvem er børnesagkyndige?

Børnesagkyndige kaldes også for “børnesagkyndige rådgivere”.

Det er normalt uddannede psykologer, der har speciale eller på anden måde indgående kendskab til børne- og familieområdet.

Børnesagkyndige rådgiver kan dels være ansat i det offentlige for eksempel ved Familieretshuset eller under domstolene, men børnesagkyndige kan også være ansat i en psykologpraksis eller lignende.

 

Hvornår vil du kunne møde en børnesagkyndig?

Du vil normalt kunne møde en børnesagkyndig, hvis du har en sag i Familieretshuset eller familieretten. Det kan for eksempel være en sag om:

  • Samvær (hvor meget skal barnet være hvor)
  • Bopæl (hvor skal barnet have bopæl)
  • Forældremyndighed (hvem skal have forældremyndigheden over barnet)
  • Tvangsfuldbyrdelse (manglende udlevering af barn til den anden forælder)

I forbindelse med sagsbehandlingen i Familieretshuset eller familieretten vil du bl.a. kunne møde børnesagkyndige rådgivere i forbindelse med:

  • Møder i Familieretshuset med børnesagkyndig rådgivning
  • Børnesamtaler med barnet
  • Børnesagkyndige undersøgelser

Du kan læse mere om børnesagkyndig rådgivning og børnesagkyndige undersøgelser herunder.

 

Hvad er børnesagkyndig rådgivning?

Mange forældre, der er gået fra hinanden og derfor bor hver for sig, vil første gang møde en børnesagkyndig i forbindelse med børnesagkyndig rådgivning i Familieretshuset.

Den børnesagkyndige rådgivning vil kunne fokusere på:

  • Hvordan kan forældrene samarbejde bedre
  • Hvad vil være bedst for barnet i forhold til samvær m.v.
  • Hvorfor reagerer barnet, som det gør

Hvis forældrene ikke kan nå til en løsning efter det første møde i Familieretshuset med børnesagkyndig rådgivning, kan enhver af forældrene anmode om, at Familieretshuset træffer afgørelse i sagen.

Hvis der dog er tale om en samværsforælder som enten ikke ønsker mere samvær, eller slet ikke ønsker samvær med barnet, kan Familieretshuset kun starte en sag om ændring eller fastsættelse af samvær, hvis samværsforælderen selv anmoder om det. I denne situation vil bopælsforælderen således ikke kunne anmode Familieretshuset om at træffe afgørelse, da samvær er en ret og ikke en pligt for samværsforælderen.

I nogle sager kan det besluttes, at der skal igangsættes en såkaldt “børnesagkyndig undersøgelse”. Det kan du læse mere om herunder.

 

Hvad er en børnesagkyndig undersøgelse?

En børnesagkyndig undersøgelse er en undersøgelse foretaget af en autoriseres psykolog.

Det fremgår af forældreansvarslovens § 33, at Familieretshuset kan igangsætte børnesagkyndige undersøgelser:

“§ 33. Familieretshuset kan iværksætte børnesagkyndige undersøgelser  og indhente sagkyndige erklæringer om forældre i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.

Stk. 2. Har Familieretshuset iværksat en børnesagkyndig undersøgelse eller anmodet om en sagkyndig erklæring om en forælder, færdiggøres undersøgelsen eller erklæringen uanset sagens indbringelse for familieretten.”

Den børnesagkyndige afholder bl.a. en række samtaler med forældrene og eventuelt også med barnet, hvis barnet har alderen og modenheden til det. Derudover kan den børnesagkyndige også vælge, at samværet skal være overvåget, som den børnesagkyndige vil observere til brug for undersøgelsen.

Når den børnesagkyndige undersøgelse skal afsluttes, bliver der udarbejdet en “erklæring”. Det er en form for rapport, som indeholder oplysninger om, hvad den børnesagkyndige er kommet frem til.

Du kan læse mere herunder.

Hvem afholder den børnesagkyndige undersøgelse?

Børnesagkyndige undersøgelser skal efter vejledning om børnesagkyndige undersøgelser punkt 3 gennemføres af autoriserede psykologer eller børnepsykiatere:

“Børnesagkyndige undersøgelser skal derfor gennemføres af autoriserede psykologer gerne med speciale i børnepsykologi/-psykoterapi eller af børnepsykiatere.”

Det fremgår ligeledes af vejledning om børnesagkyndige undersøgelser, at hvis det er en psykolog, der gennemfører undersøgelsen, skal psykologen have viden og erfaring inden for familiedynamik, børnepsykologi, krisepsykolog og psykopatologi samt generel viden om de forskellige forhold inden for det familieretshuset område (og dermed kendskab til sagsbehandlingen i sager om forældremyndighed, bopælsforældresager og samvær).

 

Hvornår vil der blive igangsat en børnesagkyndig undersøgelse?

Det er Familieretshuset eller familieretten, der bestemmer, hvornår der skal gennemføres en børnesagkyndig undersøgelse i forbindelse med sager om samvær, bopæl og forældremyndighed.

Det står i vejledningen om børnesagkyndige undersøgelser punkt 4:

“Når en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær er under behandling i Familieretshuset eller familieretten, kan henholdsvis Familieretshuset og familieretten beslutte at iværksætte en børnesagkyndig undersøgelse i sagen.”

Der vil normalt blive gennemført en børnesagkyndig undersøgelse i de såkaldte “§ 7-sager”. Det fremgår af forældreansvarsvejledningens punkt 2.1.1.:

“I § 7-sagerne mødes forældrene med en tværfaglig tilgang, og der vil blive gennemført en børnesagkyndig undersøgelse, medmindre det ikke er nødvendigt for afgørelsen af sagen, f.eks. fordi belysningen af forældrenes evne til at varetage omsorgen for barnet er sket på anden vis. “

§ 7-sagerne kaldes også for de “røde sager” og er komplekse sager. De indeholder ofte et højt konfliktniveau og kan vedrøre emner om utilstrækkelig omsorg, vold (enten fysisk eller psykisk), overgreb eller lignende.

Du kan høre mere om sagstyperne og processen i vores gratis online foredrag: “Familieregler.dk LIVE: Familieretshuset & typer af sager“.

 

Hvordan foregår børnesagkyndige undersøgelser?

Undersøgelsen foregår normalt ved, at Familieretshuset eller familieretten træffer afgørelse om, at der skal iværksættes en undersøgelse. Derefter udpeges en børnesagkyndig rådgiver. Den børnesagkyndige får et såkaldt “opdrag”, hvilket typisk vil være en form for opgavebeskrivelse af Familieretshuset eller familieretten.

Efter vejledningen om børnesagkyndige undersøgelser punkt 4.2. bør en børnesagkyndig undersøgelse normalt indeholde følgende:

  1. To klinisk (afdækkende) samtaler med hver af forældrene – eventuelt også samtaler med forældrene sammen.
  2. To observationer af samspillet mellem hver af forældrene med barnet.
  3. Én samtale med barnet alene.
  4. Yderligere information om barnet og/eller forældrene fra offentlige myndigheder og lign.
  5. En gennemgang af erklæringen med forældrene.

Den børensagkyndige vil derfor normalt afholde to afdækkende samtaler med hver af forældrene. Den børnesagkyndige vil normalt også observere samspillet mellem hver af forældrene med barnet. Hvis barnet har alderen og modenheden til det, kan den børnesagkyndige også afholde en børnesamtale med barnet (hvilket normalt vil foregå alene med barnet).

Den børnesagkyndig kan også beslutte, at det er nødvendigt at indhente yderligere oplysninger i sagen fx fra offentlige myndigheder, institution/skole, læge eller lignende.

Til sidst vil den børnesagkyndige gennemgå erklæringen med forældrene, hvorefter forældrene har mulighed for at komme med deres bemærkninger til erklæringen over for Familieretshuset/familieretten, inden der eventuelt træffes afgørelse i sagen.

Du kan læse mere uddybende om erklæringen herunder.

 

Den børnesagkyndige rådgiver laver en erklæring

Når den børnesagkyndige har foretaget ovenstående, vil han/hun lave en “erklæring”. Det er en form for rapport, der beskriver, hvad den børnesagkyndige kommer frem til.

Det er dog ikke den børnesagkyndige, der beslutter, hvad der er bedst for barnet. Det er i stedet Familieretshuset eller familieretten. Den børnesagkyndige kan dog godt komme med konklusioner og generelle anbefalinger.

Erklæringen skal indeholde en “fordele” og “ulempe” analyse. Det står i vejledningen om børnesagkyndige undersøgelser punkt 4.2.2.:

“Sammenfatningen for en børnesagkyndig erklæring skal på samme måde som beskrivelsen af de enkelte temaer være objektiv og neutral.

En erklæring afsluttes med en fordele-/ulempe-analyse af forældrene og skal opstille et fremtidsorienteret perspektiv i stedet for at være konkluderende.

Det er ikke den børnesagkyndiges opgave at afgøre, hvad der er bedst for barnet, da det er Familieretshuset eller familieretten, der træffer denne afgørelse.”

I vejledning om børnesagkyndige undersøgelser punkt 4.2.2. står der også, hvad den børnesagkyndige erklæring helt præcist skal indeholde.

Som adskilt forælder er det særligt vigtigt, at du er opmærksom på den børnesagkyndiges vurdering af jer som forældres egnethed som “opdragere” af barnet og vurderingen af jeres holdning til samværet herunder også om samarbejdet. Derudover skal du også være særligt opmærksom på den børnesagkyndige rådgivers vurdering af barnets tilknytning til hver af forældrene og til eventuelle søskende.

 

Efter den børnesagkyndige rådgiver har udarbejdet erklæringen

Efter vejledningen om børnesagkyndige undersøgelser punkt 6.1. skal den børnesagkyndige rådgiver gennemgå erklæringen med forældrene. Hvis forældrene ikke ønsker at gennemgå den børnesagkyndige erklæring sammen, kan den børnesagkyndige vælge at gennemgå den med forældrene hver for sig.

Hvis den børnesagkyndige desuden mener, at barnet har en tilstrækkelig alder og modenhed, kan den børnesagkyndige give tilladelse til, at barnet ligeledes får mulighed for at være tilstede og deltage ved gennemgangen af erklæringen.

Derefter skal Familieretshuset eller familieretten give forældrene mulighed for at lade sig partshøre over erklæringen. Det vil sige, at forældrene har mulighed for at komme med deres partsbemærkninger (deres kommentarer og synspunkter) til erklæringen, inden der bliver truffet afgørelse. Det er en god idé at få en advokat eller lignende til at hjælpe med at komme med partsbemærkningerne, da advokaten bedst ved, hvad der skal fokuseres på i partsbemærkningerne.

 

Brug for mere hjælp?

Har du brug for mere hjælp?

Så kan du få hjælp her på Familieregler.dk.

Her på siden har vi adskillige gratis artikler. Har du stadig brug for hjælp efter at have læst dem, kan du som medlem af Familieregler.dk få endnu flere fordele og eventuelle svar på dine spørgsmål.

Som medlem af Familieregler.dk får du bl.a. disse fordele, der måske kan hjælpe dig endnu mere:

Og meget mere. Du får fordelene til en fast pris hver måned, så du ikke behøves være nervøs for en dyr advokatregning, der blev dyrere, end du troede. Som medlem er der selvfølgelig ingen binding eller skjulte gebyrer.

Læs mere om medlemskabet her.

Skrevet af Alexander
Alexander er uddannet jurist/cand.jur. og er rådgiver på Familieregler.dk.

Skriv et svar.