Kontaktbevarende samvær – guide til reglerne

Kontaktbevarende samvær

Kontaktbevarende samvær. Hvad er det? Hvornår kan man få det? Hvor meget samvær får man? Hvad er reglen for, hvor hurtigt Familieretshuset skal træffe afgørelse om det? Og hvad hvis man ikke opfylder betingelserne for at kunne få det?

Det og meget mere kan du læse om i denne artikel.

Har du brug for mere hjælp efter at have læst artiklen, kan du melde dig ind som medlem for at få mere hjælp.

 

Kontaktbevarende samvær – hvad er det?

Hvad er kontaktbevarende samvær?

Kontaktbevarende samvær kaldes normalt også for “midlertidig kontaktbevarende samvær“.

Samværsforælderen kan få kontaktbevarende samvær, hvis:

  1. Der ikke er nogen gyldig samværsaftale
  2. Samværsforælderen har ikke noget samvær/kontakt med barnet i øjeblikket
  3. Der må ikke være begrundet tvivl om, at det er bedst for barnet, at der er en løbende kontakt med den forælder, som barnet hidtil havde en jævnlig kontakt med

Det er Familieretshuset, der kan træffe afgørelse om dette. Der skal ifølge loven træffes afgørelse om, hvorvidt det kan lade sig gøre eller ej hurtigst muligt og senest inden for 3 uger efter anmodning.

Desværre er der engang i mellem længere sagsbehandlingstider – særligt efter de nye skilsmisseregler trådte i kraft 1. april 2019.

Det særlige ved disse regler er, at samværet foregår efter bestemte retninglinjer, der er afhængige af, hvor gammelt barnet er. Dette kaldes for ‘standardiseret samvær’, fordi det er standarden for, hvor meget samvær, der skal være, indtil der træffes endelig afgørelse om samværet af Familieretshuset.

Lad os se lidt nærmere på reglerne og loven.

 

Kontaktbevarende samvær regler

Reglerne står i forældreansvarsloven samt forældreansvarsbekendtgørelsen og er uddybet i Børne- og Socialministeriets forældreansvarsvejledning.

Reglen om midlertidigt kontaktbevarende samvær står bl.a. beskrevet i forældreansvarslovens § 29 a:

§ 29 a. Har barnet ikke samvær med den forælder, der anmoder om samvær, skal Familieretshuset hurtigst muligt og inden 3 uger efter modtagelsen af en anmodning om fastsættelse af samvær træffe en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær. § 29, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.”

Reglerne er lavet for at sikre, at kontakten bevares mellem samværsforælderen og barnet – og genoprettelsen af kontakten skal gerne ske hurtigst muligt.

Det er dog et krav, at samværsforælderen ikke allerede har samvær med barnet, eller at der ikke allerede er en juridisk gyldig samværsaftale. Derudover er det også et krav, at der ikke er begrundet tvivl om, at det vil være det bedste for barnet. Dette står i forældreansvarsvejledningens punkt 7.3.3.

Afgørelsen er dog kun midlertidig. Det kontaktbevarende samvær gælder derfor kun, indtil Familieretshuset træffer endelig afgørelse om, hvor meget samvær der skal være. Der kan dog normalt godt gå 6-9 måneder, før der bliver truffet endelig afgørelse, og indtil da er det et eventuelt kontaktbevarende samvær, der gælder.

Men hvor meget samvær får samværsforælderen så, hvis Familieretshuset træffer afgørelse om, at der skal være kontaktbevarende samvær? Læs med herunder.

 

Hvor meget samvær får man ved kontaktbevarende samvær?

Det specielle ved det kontaktbevarende samvær efter forældreansvarslovens § 29 a er, at samværsforælderen som udgangspunkt kan få samvær efter særlige retningslinjer. Dette kaldes også juridisk for ‘standardiseret minimumssamvær’, fordi der er standarder for samværets omfang.

Hvor meget samvær er afhængigt af, hvor gammel barnet er. Retsningslinjerne for dette står i forældreansvarsbekendtgørelsens § 8 og er uddybet i forældreansvarsvejledningens punkt 7.3.3.

Udgangspunktet kan være følgende standardiseret minimumssamvær:

  • Barnet er ikke fyldt 1 år: Der er samvær 1-2 timer hver uge lørdag eller søndag samt 1-2 timer en hverdag hver uge efter Familieretshusets nærmere bestemmelse.
  • Barnet er 1-3 år: Der er samvær hver anden lørdag eller søndag kl. 10-17 samt en hverdag i den modsatte uge kl. 16-18.
  • Barnet er 4-6 år: Der er samvær hver anden uge fra lørdag kl. 10 til søndag kl. 17.
  • Barnet er fyldt 7 år: Der er samvær hver anden uge fra fredag kl. 17 til søndag kl. 17.

Hvis barnet ikke er fyldt ét år endnu vil Familieretshuset normalt fastsætte nærmere vilkår for samværet, f.eks. at samvær skal foregå hos bopælsforælderen.

Familieretshuset skal træffe afgørelse om eventuelt midlertidigt kontaktbevarende samvær inden for 3 uger efter anmodning. Normalt har Familieretshuset en vis vejledningspligt om reglerne for samværet som kontaktbevarende.

Men er du samværsforælder er det en god idé selv at bede om kontaktbevarende samvær ved henvendelsen til Familieretshuset – hvis betingelserne om ingen samvær eller samværsaftale osv. er opfyldt.

 

Hvad gør man, hvis der allerede er lidt samvær eller en samværsaftale?

Hvis samværsforælderen allerede har kontakt med barnet i form af samvær, eller der allerede er en gyldig samværsaftale, vil Familieretshuset normalt give afslag på anmodning om kontaktbevarende samvær.

Hvis samværsforælderen allerede har samvær med barnet, er der allerede en vis kontakt mellem samværsforælderen og barnet. Formålet med reglerne om kontaktbevarende samvær er netop at undgå, at samværsforælderen bliver afskåret fra at se barnet.

Har samværsforælderen allerede samvær med barnet kan samværsforælderen i stedet forsøge at søge om almindeligt ‘midlertidigt samvær’, indtil der er truffet endelig afgørelse.

Men hvad så hvis der allerede er en gyldig samværsaftale?

Hvis der allerede er en samværsaftale, skal denne overholdes. Gør bopælsforælderen ikke dette, kan samværsforælderen tage den manglende overholdelse til familieretten. Dommeren i familieretten kan i sidste ende idømme bopælsforælderen tvangsbøder for hver dag der går, hvor bopælsforælderen ikke overholder samværsaftalen.

Det kræver dog, at der er en juridisk gyldig tvangsfuldbyrdelsesklausul i samværsaftalen.

Alt dette er noget, vi hjælper vores medlemmer med. Har du brug for hjælp til regler for kontaktbevarende samvær, så læs mere om vores medlemskab her.

 

Kontaktbevarende samvær eksempler

Regler og jura kan være lidt indviklet.

Derfor kan det nogle gange være lettere, hvis der er nogle eksempler. Lad mig komme med nogle eksempler på kontaktbevarende samvær.

Eksempel 1: Ikke noget samvær og ingen samværsaftale

Eksempel 1: Jan og Gitte er forældre til et barn. Da Jan og Gitte flytter fra hinanden, vælger Jan at flytte fra deres fælles bolig. Gitte er vred på Jan efter bruddet. Gitte nægter derfor Jan at se deres fælles barn. Der er ikke lavet nogen samværsaftale. Jan vil derfor kunne søge om kontaktbevarende samvær via Familieretshuset.

I eksempel 1 vil Jan dog kun kunne få kontaktbevarende samvær, hvis der ikke er begrundet tvivl om, at det vil være til barnets bedste.

Eksempel 2: Standardiseret minimumssamvær for 6-årigt barn hver anden weekend

Lad os tage et eksempel med omfanget af samværet:

Eksempel 2: Karina og Thomas er forældre til et barn på 6 år. Thomas er bopælsforælder. Der kun aftalt mundtligt lidt løst, hvor meget Karina skal se barnet.
Thomas mener ikke længere, at Karina kan tage vare på deres barn. Thomas mener bl.a., at Karina arbejder for meget og har forkerte holdninger til sengetider for barnet. Thomas vælger derfor at nægte Karina at se deres barn.
Da barnet er 6 år kan Karina få kontaktbevarende samvær hver anden uge fra lørdag kl. 10 til søndag kl. 17.

I eksempel 2 er barnet 6 år. Derfor vil Karina kunne få det standardiserede minimumssamvær hver anden lørdag fra kl. 10-søndag kl. 17. Dette er selvfølgelig kun, his der ikke er begrundet tvivl om, at det vil være til barnets bedste.

Eksempel 3: Begrundet tvivl om, hvorvidt det vil være til barnets bedste

Men hvornår er der så begrundet tvivl om, hvorvidt det vil være til barnets bedste? Lad os tage et eksempel, hvor man kan risikere afslag på midlertidig kontaktbevarende samvær.

Eksempel 3: Tina og Patrick har et barn på 14 år sammen. Tina og Patrick gik fra hinanden inden barnet kom til verden. Derfor har Patrick slet ikke haft nogen kontakt til barnet før. Patrick ønsker nu at kunne se sit barn og søger derfor om midlertidig kontaktbevarende samvær.
Familieretshuset giver afslag, da de vurderer, at der kan være begrundet tvivl om, at det vil være til barnets bedste. Familieretshuset fortsætter dog sagsbehandlingen for først at dække barnets perspektiv.

I sager, hvor den ene forælder ikke har haft nogen kontakt til barnet i lang tid, kan Familieretshuset vurdere, at det ikke vil være til barnets bedste at fastsætte et midlertidigt standardiseret minimumssamvær.

Hvis barnet har en vis alder, vil Familieretshuset normalt først indkalde barnet til en børnesamtale for at høre, om barnet overhoved ønsker at få kontakt til den anden forælder og generelt vurdere, om det vil være til barnets bedste.

Andre sager, hvor der kan være begrundet tvivl, kan være dokumenteret vold eller domme for grove overtrædelser eller misbrugsproblemer.

Har du brug for mere hjælp til reglerne? Så læs mere herunder.

 

Få mere hjælp til regler for kontaktbevarende samvær

Har du brug for mere hjælp?

Så kan du få hjælp her på Familieregler.dk.

Her på siden har vi adskillige gratis artikler. Har du stadig brug for hjælp efter at have læst dem, kan du som medlem af Familieregler.dk få endnu flere fordele og eventuelle svar på dine spørgsmål.

Som medlem af Familieregler.dk får du bl.a. disse fordele, der måske kan hjælpe dig endnu mere:

Og meget mere. Du får fordelene til en fast pris hver måned, så du ikke behøves være nervøs for en dyr advokatregning, der blev dyrere, end du troede. Som medlem er der selvfølgelig ingen binding eller skjulte gebyrer.

Læs mere om medlemskabet her:

 

LÆS OM MEDLEMSKABET HER

 

 

 

Skrevet af Alexander
Alexander er uddannet jurist/cand.jur. og er rådgiver på Familieregler.dk.

Skriv et svar.