Ugens dom: Bestemmer børn selv deleordning?

Bestemmer barnet selv deleordning Familieregler.dk

Deleordning – kan det lade sig gøre, hvis blot barnet ønsker det? Eller tages der også stilling til andre forhold? Og hvis ja, hvilke forhold tages lægges der så vægt på?

I ugens dom kigger vi hver uge nærmere på en afgørelse af Familieretshuset/Statsforvaltningen, retten eller Ankestyrelsen. Vi analyserer afgørelsen og kommenterer den, så du kan få et bedre indblik i, hvordan der bliver truffet afgørelse i sager om samvær, bopæl og forældremyndighed.

I denne uge kigger vi nærmere på en afgørelse om samvær – nærmere bestemt et ønske om deleordning.

Der er aldrig to sager, der er ens. Har du brug for hjælp eller sparring til din situation, kan du derfor melde dig ind som medlem af Familieregler.dk og få mere hjælp. Læs mere om medlemskabet her.

Læs hele artiklen herunder.

 

Bestemmer barnet selv samvær – for eksempel deleordning?

Som jurist støder jeg ofte klienter, der spørger mig: “Hvornår bestemmer børn selv samvær?

Og det korte svar er, at det gør børn først, når de er 18 år og er myndige, ifølge forældreansvarslovens regler.

Men hvad hvis barnet i en eventuel sag giver udtryk for et bestemt ønske, men den anden forælder ikke er enig i ønsket?

Hvordan bliver der truffet afgørelse i en sådan sag, hvis man som forældre ikke selv kan blive enige og er nødt til at få Familieretshuset/Statsforvaltningen osv. med ind over?

Det kan du læse mere om i ugens afgørelse, der handler om et barns ønske om deleordning til en børnesamtale. Læs med herunder.

 

Om afgørelsen

Ugens afgørelse (afgørelsesnr. FS2014.2014-1310-00531) vedrører et barn på 10 år. Afgørelsen skete tilbage i år 2014, og det var derfor Ankestyrelsen, der traf endelig afgørelse (den dag i dag er det retten, der i stedet træffer afgørelser i klager).

Barnet på 10 år udtrykte ønske om samvær i form af deleordning, og Statsforvaltningen traf derfor afgørelse om dette.

Ankestyrelsen ændrede dog Statsforvaltningens afgørelse tilbage til en 9/5-ordning på trods af barnets eget ønske om deleordning. Ankestyrelsen lagt vægt på det høje konfliktniveau mellem forældrene, og at barnet følte sig i klemme mellem forældrene.

Lad os se nærmere på afgørelsen.

 

Afgørelse i sag om deleordning

Sagen startede i Statsforvaltningen (som den dag i dag hedder Familieretshuset). Bopælsforælderen havde dog tidligere forsøgt at søge om fuld forældremyndighed via retssag, hvilket bopælsforælderen dog ikke fik.

Generelt var der et højt konfliktniveau mellem forældrene.

Samværet havde været midlertidigt suspenderet (ophævet) af Statsforvaltningen i ca. et halvt år i år 2012, fordi samværsforælderen var blevet politianmeldt for vold. Politiet opgav dog tiltalen og derefter blev samværet fastsat til 9/5-ordning i år 2012.

Samværsforælderen søgte derefter om at få udvidet samværet til en deleordning, det vil sige fra mandag-mandag hver anden uge.

Statsforvaltningen endte med at træffe afgørelse om en 7/7-ordning (deleordning). Bopælsforælderen klagede over denne afgørelse til Ankestyrelsen.

 

Sagen kommer til Ankestyrelsen

Klagen over Statsforvaltningens afgørelse kom til Ankestyrelsen (den dag i dag skal man dog i stedet klage til retten).

Ankestyrelsen bestemte, at barnet skulle til en børnesamtale i Statsforvaltningen for at barnets perspektiv kunne belyses yderligere. Derudover bestemte Ankestyrelsen også, at der skulle indhentes en udtalelse fra skolen.

 

Børnesamtale med barnet

I børnesamtalen i Statsforvaltningen bemærker den børnesagkyndige, at det er svært for barnet at snakke om samværet, og barnet virker stille og ked af det.

Barnet giver til børnesamtalen udtryk for at ville være mere hos samværsforælderen. Den børnesagkyndige skrev bl.a. i notatet fra børnesamtalen i Statsforvaltningen om barnet:

Han siger, at han ønsker 7-7, fordi han tror, det vil være godt for ham. Han understreger, at det ikke er fordi det vil være godt for forældrene, men kun for ham selv. Samtidigt bekræfter han, at det også har noget med retfærdighed over for forældrene at gøre.”

Derudover noterer den børnesagkyndige, at barnet giver udtryk for kendskab til forældrene dårlige samarbejde, men at barnet stadig gerne vil have deleordning.

Den børnesagkyndige ender med at opsummere følgende:

Den samlede vurdering er, at det giver anledning til meget stor bekymring for barnets trivsel, hvis han fortsat skal præstere at befinde sig i konfliktfeltet mellem forældrene. Det vurderes, at han også i den nugældende 9-5 ordning er så presset, at det er fuldstændig afgørende, at forældrene forstår, at han har behov for ro i forhold til deres tvister om samværet. Således vurderes det, at løsningen for barnet først og fremmest ligger i, at forældrenes konflikter angående samværet ophører mere end i konkrete reguleringer i antallet af samværsdage.

 

Ankestyrelsens afgørelse om deleordning

Ankestyrelsen ender med at træffe afgørelse om at ændre Statsforvaltningens afgørelse fra 7/7-ordningen og tilbage til 9/5-ordningen.

Ankestyrelsen lagde bl.a. vægt på den børnesagkyndiges vurdering af, at barnet er en klemt dreng. Det blev vurderet, at, barnet valgte en 7/7-ordning for at kunne komme ud af klemmen mellem sine forældre.

Ankestyrelsen traf dermed afgørelse om 9/5-ordning, selvom barnet gav udtryk for at ville have en 7/7-ordning.

 

Juristens analyse af afgørelsen

Uddannet cand.jur./jurist, Alexander Bojsens, analyse af afgørelsen:

Afgørelsen er et eksempel på, at selvom barnet har en vis modenhed og alder, er det ikke altid, at det bliver vurderet, at barnets bedste er det, som barnet udtaler til en børnesamtale.

Afgørelsen er tilbage fra år 2014, og det er derfor Ankestyrelsen, der har truffet afgørelsen. Den dag i dag er der kommet nye regler, hvor Statsforvaltningen bl.a. er blevet nedlagt og i stedet er Familieretshuset kommet til. Med de nye regler er det også blevet indført, at klager over afgørelser fra Familieretshuset skal behandles af en dommer i retten.

Principperne for afgørelser om samvær og deleordninger er dog stadig de samme, som tilbage i år 2014, hvor afgørelsen er fra. Derfor er afgørelsen stadig et brugbart eksempel på en tilsidesættelse af barnets egne ønsker.

Det er interessant, at barnet til børnesamtalen umiddelbart ikke bliver vurderet til at være blevet påvirket til at sige noget bestemt af den ene forælder fx samværsforælderen. I stedet udtrykker barnet, at det har kendskab til forældrenes samarbejdsproblemer, og at barnet også ønsker 7/7-ordning grundet retfærdighed.

Normalt bliver der lagt meget vægt på, hvad barnet ønsker i sager om samvær og deleordning. Det er dog interessant, at Ankestyrelsen i denne sag lægger mere vægt på, at det ikke vil være til barnets bedste, fordi barnet til samtalen efter den børnesagkyndiges vurdering har følt sig klemt og valgt 7/7-ordningen for at komme ud af klemmen.

 

Brug for hjælp til din sag om samvær?

Der er aldrig to sager, der er ens. For der er aldrig to familier, der er ens.

Derfor kan det være en god idé at få personlig rådgivning og vejledning i forhold til lige præcis din situation. Du behøves dog ikke betale mange tusinde kroner til en jurist eller advokat for at få hjælp og rådgivning.

Med et medlemskab hos Familieregler.dk får du som skilsmisseforælder adskillige fordele, der kan hjælpe dig med din situation.

Du får bl.a. følgende fordele som medlem:

Og meget mere. Alle disse fordele får du til en fast pris hver måned, så du ikke behøves være nervøs for en dyr advokatregning, der blev dyrere, end du troede. Og der er selvfølgelig ingen binding eller skjulte gebyrer.

Læs mere om medlemskabet her:

 

LÆS OM MEDLEMSKABET HER

 

 

 

Skrevet af Alexander
Alexander er uddannet jurist/cand.jur. og er rådgiver på Familieregler.dk.

Skriv et svar.